At give den teoretiske baggrund til formulering og løsning af
aerodynamiske strømningsproblemer samt være i stand til at beregne
og designe vingeprofiler, vinger og rotorblade til fly og
rotorer.
Læringsmål:
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
Forstå og beskrive grundlaget for potentialstrømninger
Benytte konform afbildning til beregning af strømningen omkring
todimensionale objekter
Implementere en panelmetode i Matlab
Forstå teorien omkring vingeprofiler
Udlede grænselagsligningerne
Forstå grundlaget for viskos-inviskos interaktion
Udlede Kutta-Joukowsky teorien
Implementere bærelinjemetoden for vinger af endelige
længde
Forstå og beskrive begrebet induceret modstand
Anvende momentumteori på rotorer
Dokumentere tekniske beregninger skriftligt i kort og præcis
form
Kursusindhold:
Introduktion til de fundamentale principper og ligninger i
aerodynamik. Inkompressibel profilteori. Potientialstrømning -
konform afbildning. Kutta-Joulowsky’s teorem. Grænselagsteori.
Todimensionale panelmetoder. Viskos-inviskos interaction.
Inkompressible strømninger over vinger af endelig spanvidde.
Bærelinje/flade modeller. Grundlæggende rotorteori.
Litteraturhenvisninger:
Bogen John D. Anderson, jr. "Fundamentals of
Aerodynamics", McGraw-Hill skal anskaffes inden kursusstart,
derudover udleveres noter til brug i undervisningen.