Simulering er et vigtigt dynamisk værktøj i forbindelse med design
og optimering af produktions-og servicesystemer. Kursusmålet er
derfor gennem opbygning af en case at lære og forstå simuleringens
fordele, muligheder og begrænsninger. At sætte deltagerne i stand
til at opbygge en simuleringsmodel af et produktionssystem og
samtidig gøre den så simpel som mulig. At sætte deltagerne i stand
til at definere de nøgleparametre, der karakteriserer
produktionssystemets performance.
Læringsmål:
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
Identificere nødvendige parametre til opbygning af en
simuleringsmodel
Designe en simuleringsmodel af et givent system
Anvende en simuleringsmodel
Bestemme nøgleparametre for et givet system
Teste forskellige simuleringsscenarier
Foretage en verificering og validering af
simuleringsmodellen
Analysere output parametre
Planlægge et optimeret system
Bedømme det designede system
Kursusindhold:
Kurset er bygget op omkring en række øvelser til indlæring af
simuleringsprogrammet, hvorefter der arbejdes på en konkret case.
For casen udarbejdes en rapport. Følgende emner behandles i kurset,
* Simuleringens relation til produktionssystemet
* Trin i gennemførelse af en simulering
* Fordele og begrænsninger ved simulering
* Anvendelsesområder
* Trin i opbygning af en model
* Analyse af output