2014/2015

42348 Bæredygtig udvikling af nye teknologier

Engelsk titel:

Sustainable development of emerging technologies

Sprog:

Point( ECTS )

5

Kursustype:

Kandidat
Bachelor
Kurset udbydes under åben uddannelse
 

Skemaplacering:

Januar

Undervisningens placering:

Campus Lyngby

Undervisningsform:

Forelæsninger, gruppearbejde og projektarbejde med udarbejdelse af rapport

Kursets varighed:

3-uger

Evalueringsform:

Hjælpemidler:

Bedømmelsesform:

Anbefalede forudsætninger:

Deltagerbegrænsning:

Minimum 15

Overordnede kursusmål:

Udvikling af nye teknologier kræver mere end blot en økonomisk cost-benefit analyse af produktion og performance. Der er mange aspekter, som kan have indflydelse på teknologiens succes.

I dette kursus undersøger vi, hvordan vi kan optimere udviklingsprocessen for nye teknologier ved at vurdere potentialer og faldgruber.

Vi definerer dette som en bæredygtig innovationsproces, der er en målrettet proces af balancerede overvejelser vedrørende hvilke aspekter som kan påvirke en optimal udvikling af en ny teknologi, bla.:
-Aktørnetværk analyse vedr. de parter, som har indflydelse i det teknologiske område
-Analyse af "governance" og udvikling af regulering og lovgivning indenfor området
-Livscyklustjek af produktet og veje til miljømæssig optimering af dette
-Forsyningssikkerheden af de nødvendige ressourcer
-Toksikologiske og økotoksikologiske aspekter
-Den historiske udvikling indenfor området, konkurrerende teknologier, grundlæggende begrænsninger og fremtidig markedsanalyse

Læringsmål:

En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
  • Forklare hvordan mikro- og nanoteknologi anvendes i et bredt spekter af produkter og give eksempler på den historiske udvikling
  • Demonstrere overblik over basale risikofaktorer for human og økotoksikologi og kende til historiske og mulige fremtidige eksempler på disse og på forsigtighedsprincippet
  • Beskrive nuværende diskussioner om sociale og miljømæssige fordele og risici af nanoteknologi og hvordan "governance" og lovgivning ændres indenfor området
  • Udvikle en passende metode til at udføre teknologivurdering af et udvalgt nyt produkt og vurdere dets potentielle markedsfordele og ulemper baseret på den begrænsede tilgængelige information
  • Gennemføre en grundlæggende teknologivurdering af et nanoteknologisk produkt under udvikling
  • Indsamle ny information til LCA af en ny teknologi
  • Gennemføre en basal livscyklusscreening af et produkt, som involverer ny teknologi i forhold til et eksisterende produkt
  • Vurdere kvaliteten af de funde data og hvordan usikkerhed og antagelser påvirker resultater og konklusion
  • Planlægge og udføre interviews med interessenter
  • Gennemføre en aktør-netværksanalyse af en nanoteknologi
  • Arbejde i en gruppe på at genemføre teknologivurderingen og beskrive resultaterne i en rapport som kan udleveres til interessenterne,samt præsentere og forsvare sit arbejde

Kursusindhold:

Dette kursus har til formål at den studerende får erfaring med gennemførelse af en analyse, som kombinerer en række aspekter med henblik på at optimere en succesfuld produkt innovationsproces.

Med mikro- og nanoteknologi som eksempel på et teknologisk område i stor udvikling, undersøger vi eksempler på bæredygtig innovation kombineret med state-of-the-art litteratur for at give et overblik over metoder anvendt til at guide udviklingen.

Derefter formuleres eget projekt og der arbejdes i grupper på de udvalgte cases. Ved slutningen af kurset præsenteres analysen i klassen samt i en rapport. Målet er at der skal redegøres for valg af metode samt formuleres en begrundet anbefaling til optimal videreudvikling af den undersøgte teknologi. Præsentationen kan også anvendes til "Grøn dyst".

Cases vil typisk baseres på et virksomhedssamarbejde, et forskningsprojekt eller en teknologi den studerende finder interessant med henblik på at identificere nye potentialer for innovation og udvikling - måske ovenikøbet i de videre studier og arbejde efter kurset.

Kurset giver således en funktionel introduktion og hands-on erfaring med gennemførelse af basal aktørnetværk analyse, livscyklusscreening, og teknologivurdering. Med det korte kursusforløb opnås dog ikke en fuldt uddybet forklaring på metoderne.

Mulighed for GRØN DYST deltagelse:

Dette kursus giver den studerende en mulighed for at lave eller forberede et projekt som kan deltage i DTUs studenterkonference om bæredygtighed, klimateknologi og miljø (GRØN DYST). Se mere på http://www.groendyst.dtu.dk

Kursusansvarlig:

Stig Irving Olsen , Lyngby Campus, Bygning 424, Tlf. (+45) 4525 4668 , siol@dtu.dk
Kristian Mølhave , Bygning 345B, Tlf. (+45) 4525 6395 , kristian.molhave@nanotech.dtu.dk

Institut:

42 DTU Management Engineering

Deltagende institut:

33 Institut for Mikro- og Nanoteknologi

Kursushjemmeside:

http://www.man.dtu.dk

Tilmelding:

I CampusNet
Sidst opdateret: 14. april, 2014