At sætte deltagerne i stand til at forstå og indgå i de forskellige
planlægnings- og ledelsessituationer, som forekommer ved
gennemførelse af byggeprojekter, herunder kunne tilrettelægge,
afveje og optimere projektets beslutningsprocesser og værdi gennem
anvendelse af moderne planlægnings- organisations- og
ledelsesværktøjer
Læringsmål:
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
Opnå kendskab til byggeriets nyere udviklingstræk i Danmark og
internationalt
Sætte et byggeprojekt ind i dets samfunds- og markedsmæssige
kontekst
Identificere centrale bygherre-, bruger- og øvrige
interessentaspekter ved projektet
Analysere kontraktuelle, juridiske og økonomiske parametre ved
projektet
Etablere en projektorganisation under hensyn til byggeriets art
og eksterne rammer
Vurdere processtyrings- og ledelsesaspekter ved anvendelse af
moderne projektformer og værktøjer som OPP, partnering, lean, IKT
mv.
Anlægge risiko- og levetidsbetragtninger samt optimere
projektets værdi under hensyn til byggetekniske og driftsmæssige
kriterier.
Planlægge og organisere et teambaseret læreproces indenfor
ovennævnte problemstillinger
Analysere og argumentere problemløsninger ved inddragelse af
relevant teori og empiri
Kursusindhold:
Der tages udgangspunkt i en engelsproget grundbog i ledelse af
byggeri. Kursets temaer formidles gennem interne og eksterne
præsentationer og oplæg samt diskussion, og de studerende arbejder
selvstændigt med spørgsmål om byggeprojekters planlægnings- og
ledelsesmæssige udfordringer og metoder. Der vil være fokus på
optimering af vidensdeling og logistik i forhold til
byggeprocessens faser og aktører.
Bemærkninger:
Obligatorisk kursuslitteratur: Winch, Graham (2010), "Managing
Construction Projects. An Information Processing Approach"
Second Edition, Wiley-Blackwell, United Kingdom