Det er kursets overordnede mål at sætte de studerende i stand til
at planlægge, gennemføre og reflektere over en brugerinvolverende
systemdesign-proces. Målet for den brugerinvolverende designproces
er en virksomhed eller organisation eller dele heraf. Virksomheder
og organisationer bliver i kurset anskuet som systemer bestående af
arbejdsrum, organisation, teknologi og performance.
Læringsmål:
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
Redegøre for principperne i participatory systemdesign
Anvende en systemmodel til analyse af arbejdsprocesser en
virksomhed eller dele heraf
Udvælge og anvende metoder til brugerinvolvering
Konstruere og gennemføre designspil med brugere i en
virksomhed
Anvende modeller og prototyper som grundlag for dialog og
samspil med brugere i en virksomhed
Anvende prototypeinterviews
Anvende mester-lærling modellen
Analysere brugerbehov ved hjælp af affinitetsdiagrammer
Evaluere en brugerinvolverende designproces
Redegøre for videntyper og samspil mellem
videndomæner
Kursusindhold:
Kurset omfatter en introduktion til system-tænkning og
participatory systemdesign: Baggrund, anvendelse, metoder og
værktøjer. Der arbejdes med en række metoder og værktøjer i
brugerinvolverende systemesign: Kontekstuel design, mester-lærling
modellen, affinitetsdiagrammer, arbejdsmodeller, designspil,
storyboards, prototyper og prototyping. Kurset præsenterer en
teoretisk forståelse af viden og videntyper. Endelig gives en
indsigt i hvordan brugerinvolverende designprocesser kan
tilrettelægges i et samspil mellem forskellige videndomæner.
De studerende arbejder i grupper med øvelser og de gennemfører en
brugerinvolverende designproces i en virksomhed eller organisation.
Målet er at identificere forbedringsmuligheder i virksomhedens
arbejdssystem og udvikle forslag til re-design af systemet med
henblik på forbedret performance.