At give de studerende kendskab til forbrændingsmotorer og færdighed
i anvendelse af de beregningsmetoder, der anvendes ved konstruktion
og udvikling af disse.
Læringsmål:
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
Beregne fundamentale motorparametre, som har betydning for
motorens drift og økonomi.
Simulere motordrift gennem anvendelse af ideelle modeller for
luftcykler, luftskifteprocessen, brændstof/luft processer med
kemisk ligevægt, tidsafhængige modeller inklusive varmetab og
tidsafhængig forbrænding.
Bruge simple forbrændingsmodeller til beskrivelse af
forbrændingsprocesser i benzin- og dieselmotorer.
Vurdere effekten af luftskiftsprocessen i 4-takts motorer på
ydelsen, økonomien og andre fundamentale
motorkarakteristikker.
Beregne friktionen for udvalgte motorkomponenter og en motor
som helhed.
Beregne driftstilstanden for trykladningsmaskiner som
kompressorer og turboladere og trykladningens påvirkning på
motorens ydelse og økonomi.
Beregne konsekvenser af anvendelse af forskellige brændstoffer
på motorens ydelse, økonomi og dimensioner på brændstofsystemer for
benzin og dieselmotorer.
Beregne forholdet mellem brændstofluftforhold og
udstødningsemissionerne for forskellige brændstoffer og beregne
luftforurenende emissioner på basis af motorydelse eller
køretøjskarakteristikker.
Kursusindhold:
Motortyper - Teoretiske principper og driftskarakteristikker for
benzin- og dieselmotorer. Forbrændingsmotorens termodynamiske
grundlag. Simple beregningsmodeller og computer simulering.
Friktion. Køling. Emissioner. Brændstoffer. Motorregulering.
Brændstofsystemer. Luftskiftet. Trykladning, begrænsninger og
metodologi for simulering.
Forsøg: Dieselmotorforsøg med henblik på at få indledende erfaring
med drift og forsøg med en motor. Udvikling af et simpelt
simuleringsprogram til en forbrændingsmotor. Anvendelse af
eksisterende simuleringsprogrammer til bestemmelse af
motorkarakteristikker.