At give de studerende: a) Indsigt i videregående anvendelser af
optisk kommunikation gennem en behandling af nye systemeksempler
hentet fra praksis. b) Indsigt i nye optiske
kommunikationsteknikker, som endnu befinder sig på forsknings- og
udviklingsstadiet. c) Grundlag for at deltage i forsknings- og
udviklingsarbejde med avancerede optiske systemer og med de
elektro-optiske komponenter og bølgeledere, der indgår heri.
Læringsmål:
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
Redegøre for pulsudbredelse i fibre når de ulineære effekter er
mærkbare
Definere solitonsystemer
Være bekendt med dispersionskompensation og designe simple WDM
systemer
Designe systemfunktionaliteter baseret på vekselvirkningen
mellem ulineariteter og dispersion
Designe funktionaliteter baseret på kompakte funktionelle
elementer / komponenter
Foretage detaljerede beregninger på avancerede
modulationsformater
Redegøre for de digitale modulationsformater, der bruges i
optiske systemer
Redegøre for principperne bag kohærente
kommunikationssystemer
Redegøre for de fysiske koncepter der muliggør
fiber-til-hjemmet netværk
Redegøre for fundamentale optiske netværk
koncepter
Kursusindhold:
Optiske systemer, inclusive state-of-the-art, ulineær fiberoptik og
anvendelser: Optisk signalbehandling, Soliton kommunikation,
Kohærente kommunikationssystemer, Kohærente modtagere med brug af
digital signalbehandling, Optiske funktionelle elementer baseret på
kompakte komponenter, Fiber-til- hjemmet og radio-over-fiber
systemer, optisk transport netværk (OTN).