2014/2015

33321 Nano-2: Nanosystemteknologi

Engelsk titel:

Nano-2: Nanosystems Engineering

Sprog:

Point( ECTS )

10

Kursustype:

Kandidat
Kurset udbydes under åben uddannelse
 

Skemaplacering:

E1 (man 8-12, tors 13-17)

Undervisningens placering:

Campus Lyngby

Undervisningsform:

Forelæsninger samt opgaver der arbejdes med i løbet af undervisningen og hjemme.

Kursets varighed:

13-uger

Eksamensplacering:

E1A, F1A

Evalueringsform:

Hjælpemidler:

Bedømmelsesform:

Anbefalede forudsætninger:

Deltagerbegrænsning:

Minimum 10 Maksimum: 40

Overordnede kursusmål:

I kurset vil du lære hvordan du bruger din basisviden i fysik til at analysere og designe nanosystemer, samt at vurdere hvordan de skal anvendes i praksis. Du lærer hvordan de anderledes fysiske egenskaber af nanostrukturer kan udnyttes til at lave bedre teknologiske løsninger.

Læringsmål:

En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
  • Beskrive relationer og grundlæggende egenskaber der beskriver de basale elektroniske egenskaber af lav-dimensionale elektronsystemer baseret på eksperimentelle data
  • Beskrive de vigtigste træk ved nanotoksikologi
  • Analysere ledningsevnen af et nanomateriale på grundlag af THz spektroskopiske data
  • Beregne mekaniske (stivhed og styrke) og overflademæssige (friktion og adhæsion) egenskaber af kulstofnanomaterialer
  • Udlede elektroniske egenskaber (båndstruktur og transport) af kulstof nanomaterialer
  • Beskrive hvad et nanomekanisk system er, og beregne de mekaniske og elektromekaniske egenskaber
  • Analysere DNA molekylers opførsel i nanokanaler
  • Beskrive optotermisk aktuering i nanofluide systemer
  • Beskrive metamaterialers egenskaber
  • Analysere egenskaberne af overfladeplasmon polaritoner
  • Analysere hvorledes en biofølsom felteffekttransistor, Bio-FET, kan bruges i bioteknologi og evaluere de afgørende parametre

Kursusindhold:

I dette kursus lærer du om nanosystemer; hvordan de virker og hvordan de kan anvendes i praksis.

Et "nanosystem" er en sensor, instrument eller chip, hvis funktion afhænger af, at en del af systemet er en nanostruktur, eller nanostruktureret. For at kunne designe og skabe et nanosystem, vil du komme til at arbejde med de fysiske egenskaber af nanostrukturer (f.eks. nanotråde, resonatorer, kvanteprikker, kvantetråde, nanorør, molekyler), såvel som deres funktion når de er integreret i et system.

Kurset er tæt knyttet til nuværende og mulige fremtidige anvendelser af nanoteknologi inden for temaerne
(1) kulstof-baserede nanomaterialer, (2) mekaniske og biologiske nanosystemer, (3) nanooptiske systemer og (4) nanofluide systemer, og berører også nanosikkerhed.

Undervisningen er en dynamisk og interaktiv vekslen mellem forelæsninger, diskussioner, småprojekter og opgaveregninger, hvor du bliver udfordret på mange forskellige fronter.

Gennem 8 hjemmeregningsopgaver arbejder du dybere med materialet, og bliver fortrolig med de sommetider komplekse problemstillinger i nanosystems engineering.

Litteraturhenvisninger:

Kurset er baseret på forelæsningsnoter, der vil blive udleveret ved kursets start for en mindre pris, som dækker udgifter til trykning.

Kursusansvarlig:

Peter Bøggild , Bygning 345B, Tlf. (+45) 4525 5723 , peter.boggild@nanotech.dtu.dk

Institut:

33 Institut for Mikro- og Nanoteknologi

Deltagende institut:

34 Institut for Fotonik

Tilmelding:

I CampusNet
Sidst opdateret: 29. april, 2014