Kursets formål er at introducere grundlæggende principper og
værktøjer for udvikling af videnbase og agentsystemer til on-line
diagnose og reaktiv planlægning i autonome robotter og industrielle
processer.
Læringsmål:
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
Kende og forklare grundlæggende begreber til diagnose og
planlægning med intelligente systemer (IS)
Analysere et IS design problem, formulere design mål og
dokumentere design hensigter ved brug af passende
repræsentationer
Identificere og formulere datastrukturer og regler, som indgår
i løsningen af et simpelt on-line diagnose eller
planlægningsproblem
Opdele en diagnose eller planlægningsopgave i delopgaver og
motivere anvendte metoder
Forklare og anvende software mønstre og arkitekturer til et IS
design problem
Anvende software, som kombinerer flere
programmeringsparadigmer
Designe og udvikle et vidensbaseret og/eller agentbaseret
system af begrænset kompleksitet, samt specifikation og udførelse
af test til validering af systemets prototype
Planlægge, udføre, præsentere og dokumentere et IS projekt af
begrænset kompleksitet
Kursusindhold:
Kursets formål er at formidle principer og praktikker til udvikling
af vidensbaserede intelligente systemer.
Kurset er tilrettelagt ud fra et princip om koordineret indlæring
af teori og værktøjer samt anvendelse af cases. Gennem arbejde med
cases og praktisk implementering af små prototyper udvikles den
teoretiske forståelse af diagnose- og planlægningsproblemer, samt
modelering og erfaring med arkitekturer for videnbaserede systemer.
Cases omfatter bl.a. problemstillinger fra mobile roboter (f.eks.
RoboCup, faggruppens SMR-robotter), industriel proceskontrol og
intelligente elsystemer. Den sidste tredjedel af kurset omfatter et
udviklingsprojekt.
Bemærkninger:
* Det anbefales at overveje om man opfylder forudsætningerne inden
for programmering og at kontakte den kursusansvarlige, hvis man er
i tvivl.
* Studerende er velkomne til at drøfte egne projektideer med
underviseren.
Mulighed for GRØN DYST deltagelse:
Kontakt underviseren for information om hvorvidt dette kursus giver
den studerende mulighed for at lave eller forberede et projekt som
kan deltage i DTUs studenterkonference om bæredygtighed,
klimateknologi og miljø (GRØN DYST). Se mere på http://www.groendyst.dtu.dk