At give en introduktion til røntgenastrofysik, herunder de
relevante metoder og objekter, samt de involverede fysiske
processer.
Læringsmål:
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
beskrive himlen set med et røntgeninstrument og sammenligne de
vigtigste astrofysiske kilder
beskrive og anvende udvalgte metoder til billeddannelse, kodede
masker, fokuserende røntgenoptik, samt den grundlæggende virkemåde
af røntgendetektorer
beskrive og anvende metoder til udnyttelsen af de observerede
data i højenergiastrofysik
differentiere de astrofysiske processer, der producerer
højenergistråling, og deres relative betydning for en række
kilder
forklare oprindelsen af den diffuse
røntgenbaggrundsstråling
udlede de fundamentale egenskaber for kompakte objekter (hvide
dværge, neutron stjerner, og sorte huller) og forklare deres
dannelse som det sidste led i en stjernes liv
udlede egenskaberne for røntgendobbeltstjerner og den
grundlæggende fysik involveret i accretionmekanismen
beskrive og analysere de højenergi fænomer, som optræder i
midten af aktive galakser
forklare og udnytte røntgenobservationer i forbindelse med
galaksehobe.
Kursusindhold:
Kurset omhandler nogle af de mest energirige objekter og fænomener
i universet. Eksempler på sådanne er f.eks. supernovaer,
neutronstjerner og sorte huller, der er dannet af opsamlet stof fra
omgivelserne, samt gigantiske galaksehobe. Det meste af det vi ved
om sådanne objekter stammer fra højenergi fotoner, som ankommer til
jorden. De fysiske processer, både termiske og ikke-termiske, der
producerer disse højenergifotoner vil blive forklaret. De
grundlæggende teknikker, instrumentering, observationsmetoder, og
analyseværktøjer, der anvendes til at udforske disse fotoner, vil
blive berørt.
Kurset indeholder beskrivelse af egenskaberne, herunder de tidslige
og spektrale, af forskellige astrofysiske kilder af
røntgenstråling, f.eks. supernova rester, accretionmekanismer om
neutronstjerner eller røntgendobbeltstjerner, aktive galakser med
supermassive sorte huller i deres midte og galaksehobe.
Højenergiastrofysik er et meget aktivt forskningsområde inden for
astrofysikken, og grundet atmosfærens absorption af denne stråling
foregår observationerne med satellitter.
Litteraturhenvisninger:
Exploring the X-ray Universe (2nd edition, 2010)
F.D. Seward & P.A. Charles, Cambridge University Press.
Endvidere udvalgte uddrag af andre bøger og supplerende
artikler.
