2014/2015

30510 GPS, GIS og afsætning for civilingeniører

Engelsk titel:

GPS, GIS and Setting out

Sprog:

Point( ECTS )

5

Kursustype:

Kandidat
Kurset udbydes under åben uddannelse
 

Skemaplacering:

Juni

Undervisningens placering:

Campus Lyngby
Størstedelen af kurset afholdes på Landmålervej og i Dyrehaven.

Undervisningsform:

Teori gennemgang, praktiske øvelser og projektarbejde i mindre grupper.

Kursets varighed:

3-uger

Eksamensplacering:

Ingen eksamen i den ordinære eksamensperiode.

Evalueringsform:

Hjælpemidler:

Bedømmelsesform:

Tidligere kursus:

02532 og 02531

Pointspærring:

Deltagerbegrænsning:

Maksimum: 12

Overordnede kursusmål:

At give et alsidigt kendskab til satellitpositionering (GNSS/GPS), geoinformatik systemer (GIS) og teknisk landmåling gennem praktiske øvelser og projekt arbejde.

Læringsmål:

En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
  • beskrive den grundlæggende teori bag GNSS og nævne udvalgte systemer samt deres karakteristika
  • forklare landmålingsinstrumenters virkemåde og almindelige opmålings- og beregningsmetoder
  • gennemføre verifikation og kalibrering af landmålingsinstrumenter
  • benytte nivellerinstrumenter, totalstationer og GNSS-instrumenter til opmåling og afsætning i marken
  • gennemføre opmåling af terræn og topografi, samt etablere og fortætte fixpunktsnet
  • analysere overbestemte målinger for grove fejl og estimere nøjagtighed af beregnede koordinater
  • beskrive og transformere mellem forskellige globale, regionale og lokale geodætiske datum og referencerammer
  • beskrive almindeligt brugte internationale og danske kortprojektioner
  • visualisere målinger fra marken sammen med eksisterende data i GIS
  • udføre simple rumlige analyser i GIS
  • planlægge opmålings- og afsætningsopgaver, vælge instrumentering og estimere indsatsens omfang.

Kursusindhold:

Satellitpositionering (GNSS/GPS) teori og praktiske øvelser med GNSS-instrumenter til nøjagtig punktbestemmelse med statiske og kinematiske metoder i real-time og efterbehandling af data. Vinkel- og afstandsmåling med totalstation, højdemåling med nivellerinstrument og totalstation, herunder kalibrering af instrumenter.

Geodætisk datum, kortprojektioner, koordinatsystemer og transformation af data mellem systemerne.

Fejlteori (grove, systematiske og tilfældige fejl, samt fejlophobning) og en praktisk indføring i elementudjævning af overbestemte systemer.

Beregning af afsætningsdata, afsætning af punkter og linjer i marken, samt kontrol af afsætningen.

Grundlæggende indføring i GIS, herunder kombination af egne data indsamlet i marken med eksisterende geografisk data. Introduktion af metoder til dataanalyse i GIS.

Efter introduktion af teori og metoder gennem forelæsninger og øvelser gennemføres der projekter baseret på cases fra byer og feltarbejde. I projekterne kombineres metoderne og de studerende planlægger, etablerer fixpunkter, opmåler, afsætter og analysere data selvstændigt.

Bemærkninger:

Udendørs øvelser, ofte i Dyrehaven. Vær forberedt på al slag vejr og medbring cykel eller andet køretøj til lokal transport.

Kursusansvarlig:

Lars Stenseng , Bygning 328, Tlf. (+45) 4525 9792 , stenseng@space.dtu.dk

Institut:

30 Institut for Rumforskning og -teknologi

Tilmelding:

I CampusNet
Sidst opdateret: 16. april, 2015