2014/2015

28322 Teknisk termodynamik

Engelsk titel:

Chemical Engineering Thermodynamics

Sprog:

Point( ECTS )

5

Kursustype:

Diplomingeniør
 

Skemaplacering:

E2B (tors 8-12)
F2B (tors 8-12)

Undervisningens placering:

Campus Lyngby

Undervisningsform:

Klasseundervisning

Kursets varighed:

13-uger

Eksamensplacering:

F2B, E2B

Evalueringsform:

Hjælpemidler:

Bedømmelsesform:

Tidligere kursus:

28321

Pointspærring:

Anbefalede forudsætninger:

,

Overordnede kursusmål:

Dimensionering og optimering af kemisk procesudstyr (destillation, ekstraktion, kompression, køling m.v.) kræver et indgående kendskab til de fysisk-kemiske egenskaber af de stoffer og stofblandinger, der indgår i processen. Fysisk kemi giver den teoretiske ramme, som gør det muligt at beregne disse egenskaber ved anvendelse af approksimative modeller, selv om man kun har et begrænset eksperimentelt datamateriale til rådighed. Målet med kurset er ved beregning at kunne estimere fysisk-kemiske egenskaber for rene stoffer og stofblandinger med henblik på benyttelse af termodynamikken ved dimensionering og optimering af kemisk procesudstyr.

Læringsmål:

En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
  • anvende udvalgte tilstandsligninger til beregning af stofegenskaber for rene, reale fluider.
  • fastsætte driftsbetingelser for køle- og fordråbningsprocesser.
  • bestemme Henrys konstanter for en to-komponent blanding ud fra eksperimentelle data.
  • beregne partielle molære egenskaber for en to-komponent blanding ud fra eksperimentelle data.
  • beregne overskudsegenskaber for en to-komponent blanding ud fra eksperimentelle data.
  • anvende udvalgte aktivitetskoefficientmodeller til beregning af damp-væske og væske-væske faseligevægte for flerkomponentblandinger.
  • optegne og fortolke fasediagrammer for damp-væske og væske-væske ligevægte med henblik på anvendelser i separationsprocesser som destillation og ekstraktion.
  • optegne og fortolke fasediagrammer for væske-faststof og damp-faststof ligevægte, hvor komponenterne kan danne kemiske forbindelser og/eller fastfaseblandinger.
  • beregne kolligative egenskaber for binære blandinger.
  • anvende regneark til teknisk-kemiske beregninger.
  • skrive en teknisk rapport.

Kursusindhold:

Anvendelse af tilstandsligninger til beregning af stofegenskaber, herunder residuale egenskaber, for rene fluider. Endvidere arbejdes med dimensionering af processer til køling og processer til fordråbning af luftarter. Endelig er den fysisk-kemiske modelbeskrivelse af væskeblandinger væsentlig for de fleste separationsprocesser. Kurset omhandler modeller for reale væskeblandinger og deres anvendelse til simple ligevægtsberegninger for damp-væske, væske-væske og væske-faststof systemer. Eksperimentelle data behandles med henblik på vurdering af modellernes anvendelighed.

Bemærkninger:

Kurset bidrager til projektarbejde på 3. semester. Der skrives tre rapporter, der træder i stedet for hjemmeopgaver

Kursusansvarlig:

Karsten Clement , Bygning 227, Tlf. (+45) 4525 2980 , khc@kt.dtu.dk
Jonas Rosager Henriksen , jhen@kemi.dtu.dk
Kaj Thomsen , Bygning 229, Tlf. (+45) 4525 2860 , KTH@kt.dtu.dk

Institut:

28 Institut for Kemiteknik

Deltagende institut:

26 Institut for Kemi

Tilmelding:

I CampusNet
Sidst opdateret: 29. april, 2014