Efter kurset har du erfaring i at anvende de gængse kemometriske
metoder, der bruges i alle biologiske og kemiske discipliner, hvor
der bruges avanceret spektrometriske og andre fysiske/kemiske
målemetoder. Kemometri bruges i stort og stigende omfang i
grundvidenskabelige fag og industrielle virksomheder.
Læringsmål:
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
Give en oversigt over vigtige kemometriske metoder.
Identificere situationer hvor man bør bruge eksplorativ
dataanalyse.
Beskrive og bruge forskellige former for skalering,
transformering og normalisering af data.
Forstå og beskrive forskellen mellem klassifikation og
regression.
Forstå og beskrive forskellen mellem klustering og
ordination.
Anvende og fortolke principal komponent analyse (PCA) på
multivariate data.
Anvende og fortolke principperne i validering og outlier
bestemmelse.
Bruge og fortolke kluster analyse på multivariate data.
Beskrive, anvende og fortolke multiple linear regression (MLR)
og ridge regression (RR) og hvor disse metoder kan anvendes i to
matrice problemer.
Beskrive, anvende og fortolke principal component regression
(PCR) og partial least squares regression (PLSR) og hvor disse
metoder kan anvendes i to matrice problemer.
Multivariat behandling af kvantitative og kvalitative datamatricer.
Eksplorativ dataanalyse, regressions- og klassifikations-metoder.
Skalering og standardisering af rådata. Klusteranalyse og
ordination (egenværdianalyser). Principal komponent analyse,
principal komponent regression, partial least square regression,
principal koordinat analyse og korrespondence analyse. Validering
af data, specielt krydsvalidering og jack-knifing. Anvendelse af
plots i evaluering af data. Specielle problemstillinger ved
biologiske, bioteknologiske og kemiske data.
Mulighed for GRØN DYST deltagelse:
Kontakt underviseren for information om hvorvidt dette kursus giver
den studerende mulighed for at lave eller forberede et projekt som
kan deltage i DTUs studenterkonference om bæredygtighed,
klimateknologi og miljø (GRØN DYST). Se mere på http://www.groendyst.dtu.dk