Formålet er at give et overblik over de 1D og multidimensionale NMR
teknikker som bruges i en NMR baseret strukturel analyse. Derudover
vil kurset bibringe deltagerne færdigheder i brugen af avancerede
NMR metoder til at løse analytiske problemer.
Læringsmål:
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
Demonstrere kendskab til hvilken strukturel information man kan
få fra de forskellige 1D, 2D og pseudo 2D og enkelte 3D homo- og
heteronukleare NMR teknikker.
Foretage en teoretisk gennemgang af forskellige NMR
eksperimenter.
Analysere konformationelle og strukturelle problemer relateret
til organiske og biologiske stofgrupper ved anvendelse af
avancerede NMR metoder.
Demonstrere praktisk erfaring med optagelse af NMR
eksperimenter og viden om hvilke parametre der er vigtige for
enkelte eksperimenter.
Demonstrere teoretisk og praktisk erfaring med
databehandling/processering af de forskellige NMR
eksperimenter.
Fremlægge en NMR baseret strukturanalyse af en organisk
forbindelse både skriftligt og mundtligt.
Forudsige hvilke NMR eksperimenter, der er velegnede til at
løse et givent strukturelt problem.
Ekstrahere rumlig information fra komplicerede 1D NOE og 2D
NOESY spektre.
Kursusindhold:
Kurset vil dække en introduktion til de forskellige 2D og pseudo 2D
og 3D homo- og heteronukleare NMR teknikker med hovedvægt på,
hvilken type af information de forskellige NMR eksperimenter giver.
Dette inkludere en teoretisk og en praktisk gennemgang af
eksperimenterne, data optagelse og data processerings rutiner.
Analyse af forskellige konformationelle og strukturelle problemer
relateret til organiske og biologisk interessante stofgrupper vil
blive gennemgået.
Bemærkninger:
Kurset er åbent for deltagelse af andre fra virksomheder eller
lignende mod et gebyr. Henvendelse til kursets kontaktperson eller
til Undervisningssekretariatet, bygn. 206 tlf. 45252001