At give deltagerne færdighed i brug af NMR-, IR-, MS- og
UV-spektroskopi til strukturopklaring og analyse af reaktionsforløb
indenfor organisk kemi og beslægtede fag.
Læringsmål:
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
Demonstrere kendskab til principperne bag de analytiske
teknikker MS, IR-, NMR- og UV-spektroskopi.
Kombinere og vurdere spektroskopisk data fra ovenstående
teknikker med henblik på at strukturopklare en given organisk
forbindelse.
Anvende begrebet dobbeltbindingsækvivalenter.
Demonstrere kendskab til termer indenfor stereokemi og isomeri
samt hvilken effekt disse kan have på de forskellige typer af
spektre.
Analysere EI-MS samt ESI-MS spektre med henblik på
bestemmelse/identifikation af molmasse, bruttoformel samt analyse
af karakteristiske fragmenteringsmønstre for organiske
forbindelser.
Analysere IR spektre ud fra kendskab til karakteristiske
gruppefrekvenser for forskellige funktionelle grupper i relation
til molekylstrukturen.
Analysere UV spektre ud fra kendskab til de forskellige typer
af elektronovergange samt anvende de empiriske regler for
sammenhængen mellem struktur og beliggenheden af
absorptionsmaksima.
Analysere 1H og 13C NMR spektre
Demonstrere kendskab til karakteristiske kemiske skift, homo-
og heteronukleare koblingskonstanter samt dekobling brugt i en
NMR-baseret strukturopklaring.
Beregne 1H og 13C kemiske skift ud fra tabeller samt foretage
en førsteordens koblingsanalyse.
Anvende intensiteter i 1H og 13C NMR spektre samt demonstrere
kendskab til hvilken effekt følgende faktorer har på disse: antal
kerner, NOE, relaksationstider, udveksling.
Demonstrere kendskab til hvilken indflydelse udveksling har på
labile protoner i 1H NMR.
Kursusindhold:
1H og 13C kernemagnetisk resonans spektroskopi (NMR): Brug af
kemiske skift; homo- og hetero- koblingskonstanter samt dekobling
brugt i en NMR baseret strukturopklaring. -Massespektrometri (MS):
Forskellige metoder til ionisering af organiske molekyler;
bestemmelse af molekylvægt (moltop) og molekylformel; brug af
karakteristiske fragmenteringsmønstre. -Infrarød spektroskopi (IR):
Brug af gruppefrekvenser for forskellige funktionelle grupper i
relation til molekylstrukturen. -Ultraviolet spektroskopi (UV):
Typer af elektronovergange; empiriske regler for sammenhængen
mellem struktur og beliggenheden af absorptionsmaksima.
Litteraturhenvisninger:
"Introduction to Spectroscopy, 4th Ed.", Pavia, Lampman,
Kriz, Vyvyan
