At indøve elementær laboratorieadfærd i relation til personlig
sikkerhed og kemisk arbejde. At illustrere dele af kemien for de
vigtigste grundstoffer. At illustrere betydningen af at følge en
given arbejdsforskrift. At lære at kende de fleste almindelige
ioner i vandig opløsning. At lære principper for kemiske
separationer og simple analyser. At indøve kendskabet til kemiske
grundprincipper, bibringe sammenhæng mellem teoretisk og praktisk
forståelse for uorganiske og enkelte organiske forbindelsers
kemi.
Læringsmål:
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
Opføre sig hensigtsmæssigt i laboratoriet
vurdere kemikaliers farlighed ud fra R- og S-sætninger
huske vigtige dele af grundstoffernes periodiske system
afstemme kemiske reaktionsligner
nedskrive formler, farver og opførsler for vigtige ioner i
vandig opløsning
udføre kemiske adskillelser og simple
påvisningsreaktionser
se sammenhæng mellem kemisk teori og praksis
kende til uopløselighed og virkningen af alkalismeltning
kende til fyrværkerikemi og flammefarver
vide at kemisk affald skal bortskaffes hensigtmæssigt
kende de farligste kemikalier
Kursusindhold:
Udførelse af en række kvalitative analyser på uorganiske
stofblandinger og identifikationer for salte indeholdende et udvalg
af grundstoffer, herunder også giftige og farlige stoffer i
halvmikroskala. Gennemgang af de heri involverede reaktioner.
Vurdering af faremomenter og bortskaffelse. Undersøgelse af
farvestofferne i fyrværkeri.
Bemærkninger:
RELATION TIL ANDRE KURSER: Fundamentalt for kemiingeniørstudiet,
alt kemisk laboratoriearbejde og enhver kemisk
videreuddannelse.