At give de studerende en viden om de dele af fisks biologi der har
relevant og anvendelsesmæssigt sigte indenfor akvakultur. Kursets
overordnede mål er at give de studerende en basal forståelse af de
mange fysiologiske og biokemiske processer der foregår i fisk,
således at de kan anvende denne viden i evaluering og forvaltning
af biologiske problemstillinger der opstår i
akvakulturproduktion.
Læringsmål:
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
Redegøre for fisks overordnede morfologi og anatomi.
Redegøre for hjerte-kar systemets opbygning og funktion hos
fisk.
Forklare adfærd og stress hos fisk med relevans for
dyrevelfærd, og hvorledes det kan påvirkes af opdrætsforhold.
Forklare de mekanismer hvormed vandkvalitetsparametre påvirker
fysiologien og dyrevelfærd hos fisk.
Redegøre for de fysiologiske mekanismer der kontrollerer
appetit og fødeindtag.
Redegøre for de forskellige organer fisk bruger til at sanse
deres miljø.
Beskrive den basale funktion og morfologi af fiskens
hjerne.
Summere hvorledes fisk sanser og bearbejder input fra deres
omgivelser.
Beskrive de mekanismer fisk anvender til at regulere deres
ioner og osmotiske balance.
Kursusindhold:
Funktionel anatomi af organer og normal patologi. Patologiske
forandringer forbundet med akvakultur og vandkvalitet. Udveksling
af ioner og opretholdelse af balancer i fisk. Adfærd hos fisk og
dyrevelfærd. Hjernefunktion og morfologi. Stress fysiologi og
effekter på adfærd, appetit og vækst. Kemoreceptorer, lugte- og
smagssans, elektriske signaler og hørelse hos fisk. Hormonel
kontrol af vækst. Smerteopfattelse, bedøvelse og
smertelindring.
Litteraturhenvisninger:
Et kompendium vil blive uddelt ved kursets begyndelse.
Mulighed for GRØN DYST deltagelse:
Kontakt underviseren for information om hvorvidt dette kursus giver
den studerende mulighed for at lave eller forberede et projekt som
kan deltage i DTUs studenterkonference om bæredygtighed,
klimateknologi og miljø (GRØN DYST). Se mere på http://www.groendyst.dtu.dk