At give de studerende en basal forståelse af den teknologi der
anvendes i recirkulerede akvakultursystemer. Kurset bør sætte de
studerende i stand til at beskrive design og funktionelle
egenskaber af de enkeltkomponenter der anvendes i fiskeopdræt med
en høj grand af recirkulation.
Læringsmål:
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
Redegøre for vandkvalitetsparametre i akvakultur
Beskrive de mekaniske, fysiske og kemiske processer og
komponenter der anvendes i recirkuleret fiskeopdræt
Beregne de nødvendige dimensioner af de central mekaniske
enheder i et recirkulationsanlæg.
Beskrive de fundamentale processer i biologisk filtrering.
Beskrive teori og funktion af anvendte teknikker i
vandbeluftning og afgasning
Redegøre for principperne i slam og spildevandsbehandling
Redegøre for kilder og sammensætning af næringsstoffer i
spildevand fra akvakultur
Redegøre for metoder til reduktion af næringsstoffer fra
produktion i akvakultur
Redegøre for metoder og processer i
denitrifikation
Kursusindhold:
Centrale processer i recirkulationsteknologi og de anvendte
komponenters funktionelle egenskaber. Vandforsyning og kvalitet,
næringsstofbelastning og bortskaffelse. Slam og
spildevandshåndtering. Driftsforhold. Biofiltrering processer og
design af biofilter. Nitrifikation og denitrifikationsprocesser.
Kemisk desinfektion, UV og ozon behandling.Beluftning og afgasning,
opløste gasser og deres fysiske egenskaber. Dimensionering af rør
og fittings, flow og tryktab. Design og funktion af systemer til
kontrol, registrering og overvågning.
Mulighed for GRØN DYST deltagelse:
Kontakt underviseren for information om hvorvidt dette kursus giver
den studerende mulighed for at lave eller forberede et projekt som
kan deltage i DTUs studenterkonference om bæredygtighed,
klimateknologi og miljø (GRØN DYST). Se mere på http://www.groendyst.dtu.dk