At give de studerende en introduktion til marin fysik, et
vidensgrundlag som kan bruges både som basis for mere uddybende
oceanografiske studier og som et bidrag til specialisering i marin
økologi, fiskerividenskab, forvaltning og/eller akvakultur.
Læringsmål:
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
Identificere de hovedkomponenter som påvirker havvandets
massefylde, beregne denne og dens dynamiske påvirkning af
havstrømme.
Vise kendskab til de instrumenter der rutinemæssigt anvendes
til at måle havvandets vigtigste egenskaber.
Identificere de væsentligste faktorer som påvirker
vandmassedynamik på kontinentalsoklen – indstrømning, vind,
tidevand – og beregne positionen af opblandingsfronter.
Bruge TS diagrammer til at spore blandingen af vandmasser og
disses associerede bestanddele, f.eks. ilt, næringssalte og
kuldioxid.
Identificere de fysiske processer som bidrager til
forårsopblomstringen.
Udvikle og fortolke boksmodeller af gennemstrømningssystemer
som f.eks. estuarier med henblik på at undersøge den resulterende
fordeling af næringssalte og forurenende stoffer.
Beregne geostrofisk strømning, Ekman pumpeeffekt, og
’upwelling’ af næringsrigt vand samt forklare indvirkningen af
disse fænomener på marin produktivitet.
Forklare hovedtræk af global havstrømning, koblingen mellem
atmosfære og hav, den termohaline cirkulation og deres påvirkning
af klima.
Kursusindhold:
Havvandets fysiske egenskaber.
Oceaniske varmebudgetter.
Strømningsdynamik i relation til massefylde, vind, tidevand, og
bølger.
Sæsonmæssig cyklus i lagdeling og opblanding; forårsopblomstring og
fronter.
Estuarier og delvist lukkede bassiner.
Planetarisk rotation, geostrofi og ’upwelling’ systemer.
Regional oceanografi
Globalt strømningsmønster og klima.
Kontakt underviseren for information om hvorvidt dette kursus giver
den studerende mulighed for at lave eller forberede et projekt som
kan deltage i DTUs studenterkonference om bæredygtighed,
klimateknologi og miljø (GRØN DYST). Se mere på http://www.groendyst.dtu.dk