2014/2015

23921 Risikoanalyse og modellering

Engelsk titel:

Risk analysis and modeling

Sprog:

Point( ECTS )

10

Kursustype:

Diplomingeniør
 

Skemaplacering:

F5A (ons 8-12) og Juni

Undervisningens placering:

Campus Lyngby

Undervisningsform:

Kurset vil bestå af en kombination mellem gruppearbejde resulterende i en rapport, med faglig støttende klasseundervisning og øvelser i anvendelse af matematisk baserede vurderings og modellerings metoder indenfor analyse af risiko i fødevareproduktion og for forbruger.

Kursets varighed:

13-uger + 3-uger

Eksamensplacering:

Aftales med underviser

Evalueringsform:

Hjælpemidler:

Bedømmelsesform:

Obligatoriske forudsætninger:

Anbefalede forudsætninger:

Overordnede kursusmål:

Overordnet skal de studerende forstå og fortolke resultater fra risiko analyser udført i relation til fødevareproduktion, samt udnytte resultaterne til at tage beslutninger forbedre sikkerheden i et fødevareprodukt. De studerende skal være i stand til at identificere potentielle hazards i et fødevareprodukt. Endvidere skal de studerende kunne evaluerer kvaliteten af internationale risikovurderinger der ligger til grund for beslutninger og lovgivning. De skal specielt være i stand til at vurdere usikkerheder ved de data der ligger til grund for risikovurderinger. Baseret på denne viden, skal de kunne vurdere hvor i produktionsledet der er mest relevant at reducere pågældende risiko for forbrugerne. Efter kurset skal de studerende være i stand til, ved brug af konceptet risikoanalyse og risikovurdering, at designe simple modeller for vurdering af risiko relateret til et fødevareprodukt, samt gennemføre helt basale risikovurderinger.

Læringsmål:

En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
  • analysere fødevaresikkerhedsrelaterede problemstillinger indenfor fødevareproduktionen samt formulere de spørgsmål der skal besvares ved brug af risikoanalyse
  • beskrive elementerne i risikoanalyse og risikovurdering
  • identificere kemiske og mikrobiologiske hazards i en fødevarer, samt hvordan man sammenligner de sundhedsmæssige konsekvenser ved forskellige hazards
  • analysere en fødevareprodukts sikkerhed ud fra konceptet jord-til-bord-til-forbruger
  • Udføre en systematisk vurdering af hvordan forskellige step i en produktionslinje påvirker mængden kemisk og mikrobiologisk hazard i fødevaren
  • designe prøveudtagning således at resultaterne kan danne grundlag for en risikovurdering
  • bedømme data fra forskellige steder i produktionslinjen og gennemføre kvalitative og kvantitative estimeringer af hvor meget forbrugerne bliver eksponeret for
  • kombinere data fra eksponering og hazard’s karakter, for at derigennem vurdere de sundhedsmæssige konsekvenser for forbruger – risiko karakterisering
  • analysere usikkerheder i data og hvordan denne usikkerhed inaarbejdes i risikovurderinger
  • analysere hvordan usikkerheder inddrages i beslutningssprocesser (risikohåndtering)
  • syntetisere en skriftlig og mundtlig afrapportering af risikoanalyser
  • diskutere ligheder og forskelle mellem toksikologisk og mikrobiologisk risiko analyse

Kursusindhold:

Kurset udbydes på 6. semester af diplomuddannelse i Fødevareanalyse og er opbygget baseret på CDIO principperne(Conceive (Forstå), Design, Implement (Indføre) and Operate (Udføre)). I dette kursus skal de studerende, arbejde med fødevaresikkerhedsproblemstillinger og lære at anvende de forskellige elementer indenfor risikoanalyse. Baseret på en kombination af arbejde i mindre grupper, fagligt støttende klasseundervisning og virksomhedsbesøg, skal de studerende gennemføre simple risikovurderinger i overensstemmelse med internationale retningslinjer. I tre ugers perioden skal de studerende udarbejde risikovurderinger af simple konkrete problemstillinger. Disse risikovurderinger afrapporteres både mundtligt og skriftligt. Endvidere skal de studerende kunne identificere hvilken data der er nødvending at indsamle for at kunne vurdere risikoen for forbrugerne. De studerende skal arbejde med teoretiske case-studies der efterligner fødevarer der produceres i fødevareindustrien, som for eksempel røget laks og spegepølse. På baggrund af kendskab til ingredienser og produktionsprocesser skal de studerende gennemføre en vurdering af fødevaresikkerheden for forbrugerne, samt tage en velbegrundet beslutning hvorvidt og hvordan produktet kan gøres sikrere.

Bemærkninger:

Kurset henvender sig til diplomingeniør studerende

Kursusansvarlig:

Håkan Vigre , Bygning H, Tlf. (+45) 3588 7069 , hvig@food.dtu.dk

Institut:

23 Fødevareinstituttet

Tilmelding:

I CampusNet
Sidst opdateret: 28. april, 2014