Kurset indøver selvstændighed og faglig modenhed ved at træne de
studerende i at arbejde med alle faser i et trafik og
transportprojekt på egen hånd. Kurset samler op på de erfaringer de
studerende har gjort sig under deres praktikforløb og gør dem klar
til at arbejde selvstændigt med afgangsprojektet. Projektet udføres
således individuelt af de studerende og udarbejdes løbende henover
undervisningsperioden.
Læringsmål:
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
Afgrænse en kompleks og åben problemstilling inden for trafik-
og transport samt formulere en arbejdstese for problemstillingen,
herunder opstille fagspecifikke mål for projektet
Opstille en detaljeret tids- og arbejdsplan, og i relation
hertil klare delmål for projektforløbet
Styre projektforløbet efter tids- og arbejdsplanen samt
opdatere planen når det er påkrævet
Indgå i en konstruktiv løbende dialog med den fagspecifikke
vejleder, herunder udarbejde tilstrækkeligt materiale forud for
vejledermøder
Søge og vurdere relevansen af teknisk information, og benytte
denne i projektet
Forfølge og besvare de fagspecifikke mål for projektet
Diskutere etiske problemstillinger og anvende sin professions
etik ved en konkret problemstilling
Anvende og vurdere teknologiske løsninger ud fra principper om
etik og bæredygtighed
Identificere egne styrker og svagheder inden for personlige,
sociale og generiske professionelle færdigheder samt
professionsrettede ingeniørkompetencer med henblik på at
anvende/håndtere dem på relevante måder
Rapportere de opnåede resultater struktureret, fyldestgørende,
kortfattet, klart, kritisk vurderende/konkluderende i
overensstemmelse med god skik for skriftlig fremstilling inden for
fagområdet
Forsvare den udarbejdede rapport ved en mundtlig fremstilling
og indgå i en detaljeret diskussion af kritikken af den udarbejdede
rapport
Kursusindhold:
Kurset er opbygget som en direkte efterfølger til
diplomingeniørstudiet i trafik og transports praktikforløb og der
vil i de første uger af kurset dels blive arbejdet med at samle op
på den læring de studerende har haft i gennem deres praktikforløb
dels give de studerende kendskab til informationssøgning. Herefter
tager kurset udgangspunkt i en konkret problemstilling inden for
planlægning af trafik og transport som den studerende ønsker at
arbejde med. Problemstillingen kan være inspireret af eller evt.
direkte mødt tidligere på studiets første fire semestre eller være
et emne som den studerende har beskæftiget sig med under sit
praktikforløb.
Der arbejdes med et større trafik og transportprojekt, hvor alle
faser inkluderes, dette omfatter således problemafgrænsning,
litteratursøgning, metodevalg, problemløsning, afprøvning,
vurdering af resultater og skriftlig samt mundtlig afrapportering.
Hver studerende tilknyttes en vejleder som kan yde faglig såvel som
procesmæssig assistance gennem projektforløbet. Den studerendes
evne til at opfylde læringsmålene vedr. det procesmæssige evalueres
blandt andet gennem dokumentation fra projektforløbet i form af
f.eks. den udarbejdede problemafgrænsning, arbejds-/tidsplaner osv.
Kurset evalueres dels i form af den udarbejdede rapport dels i form
af den mundtlige eksamen. Rapporten såvel som den mundtlige eksamen
evalueres af den faglige vejleder og uddannelsens
studieleder.
Mulighed for GRØN DYST deltagelse:
Dette kursus giver den studerende en mulighed for at lave eller
forberede et projekt som kan deltage i DTUs studenterkonference om
bæredygtighed, klimateknologi og miljø (GRØN DYST). Se mere på
http://www.groendyst.dtu.dk