Dette kursus kan indgå i det Øresundsregionale
undervisningssamarbejde Strategic Transport Management i
Øresundsregionen (STMØ), som har til hensigt at fremme forøget
integration, bæredygtig udvikling og et effektivt
transportsystem.
Kursets formål er at give deltagerne en nærmere forståelse af
planlægning bl.a. gennem en systemteoretisk tilgang. Særlig vægt
lægges på belysning og anvendelse af planlægning under usikre og
komplekse vilkår, såkaldt systemisk planlægning. Der lægges vægt på
kombineret anvendelse af hårde og bløde operationsanalytiske
metoder. Gennem case-analyse og brug af udvalgte metoder sættes
kursets emner ind i en konkret sammenhæng.
Læringsmål:
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
Kende og anvende grundlæggende metoder inden for systemisk
planlægning, herunder bl.a. de i kurset præsenterede syv hårde og
syv bløde metoder
Redegøre for de behandlede grundideer m.h.t. tre betydende
teoretikere inden for planlægningsteori
Redegøre for traditionel vs. kompleks planlægning samt på denne
baggrund kunne klassificere en konkret planopgave
Analysere et planlægningsproblem ud fra en systemisk
proces
Argumentere for og anvende en multimetodologisk tilgang til
analyse og evt. problemløsning
Finde og anvende såvel kvalitativt som kvantitativt materiale
samt foretage analyser på denne baggrund
Identificere, beskrive og håndtere en kompleks
planlægningssituation
Formidle en kompleks problemstilling til andre og anskueliggøre
og argumentere for et udarbejdet forslag til detailanalyse,
metodeinddragelse samt modellering/software anvendelse
Perspektivere en problemstilling i forhold til
planlægningsteoretiske begreber
Deltage aktivt i diskussioner vedr. planlægningsrelaterede
emner og kunne give aktiv feedback på komplekse
problemstillinger
Identificere en problemstilling og bearbejde den i artikelform
samt designe og argumentere for en passende
analyseproces
Kursusindhold:
I kurset behandles følgende emner ved forelæsninger:
• Traditionel planlægning og de tilhørende muligheder og
begrænsninger
• Forandringsprocesser og fortolkning af disse i relation til
planlægning
• Kompleksitetstyper og fortolkning i relation til planlægning
• Systemteoriens udvikling som tre bølger med forskellige
metodetyper
• Indkredsning af planlægningsrelevante operationsanalytiske
metoder
• Multi-metode tilgange samt principper for udformning af disse
• Kommunikationsbaseret planlægning samt planlægning tilpasset
komplekse vilkår
• Gennemgang og anvendelse af konkrete metoder samt tilhørende
software. Der henvises nærmere til: www.systemicplanning.dk
Kursusdeltagerne vil i grupper skulle arbejde med
planlægningsteoretiske begreber og traditionel/kompleks planlægning
inden for et selvvalgt emne. De valgte emner kan have varierende
indhold, da det er teorien og metoderne, der sættes i fokus. De af
grupperne anvendte metoder vil ligeledes kunne variere, da de
valgte problemstillinger vil nødvendiggøre forskellige
analyseprocesser. Det forventes, at kursusdeltagerne deltager
aktivt i diskussioner på klasseniveau og i de små opgaver, der
indgår som del af forelæsningerne. Ydermere vil der være
præsentationer og feedback sessioner i løbet af de 13 uger. Inden
for det valgte projekt skal der udarbejdes en artikel lignende
rapport på maksimalt 4000 ord (typisk ved at et længere
rapportudkast redigeres).
Litteraturhenvisninger:
Kursusnoter
Mulighed for GRØN DYST deltagelse:
Kontakt underviseren for information om hvorvidt dette kursus giver
den studerende mulighed for at lave eller forberede et projekt som
kan deltage i DTUs studenterkonference om bæredygtighed,
klimateknologi og miljø (GRØN DYST). Se mere på http://www.groendyst.dtu.dk