Fjerundervisningskursus, hvor en dedikeret simuleringsmodel
benyttes til løsning af øvelser ca. hver anden uge, og
kommunikation med andre studerende og lærere foregår via et
asynkront diskussionsforum på Internettet. Fysisk tilstedeværelse
på DTU er ikke nødvendig, og studerende kan selv vælge, hvornår der
arbejdes.
Kursets varighed:
13-uger
Evalueringsform:
Hjælpemidler:
Bedømmelsesform:
Anbefalede forudsætninger:
,
Overordnede kursusmål:
Det overordnede formål er at forstå betydningen af at anvende et
helhedssyn ved optimering af urban regn- og spildevandsafleding i
byområder, baseret på indgående kendskab til de komplekse dynamiske
relationer mellem afløbssystem, rensningsanlæg og recipienter og
anvendelse af en bred vifte af teknolgiske indbrebsmuligheder. I
undervisningen anvendes et specialudviklet
modelleringsværktøj.
Læringsmål:
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
Identificere de væsentligste forureningspåvirkninger af
recipienter fra urbane områder og adskille de akkumulerende fra de
akutte
Beskrive samspillet mellem de tre komponenter i det integrerede
urbane spildevandsystem: afløbssystemet, renseanlægget og
recipienterne
Vurdere betydningen af dette samspil for
forureningsafstrømningen fra fællessystemer og renseanlæg under
regn, påvirkningen af recipienter herfra og potentialet for
afhjælpning af forureningspåvirkningerne
Anvende et integreret modelværktøj til simulering af
forureningsudledninger, miljøpåvirkninger i recipienter og effekten
af indgrebsmuligheder
Analysere model-output og diskutere årsagsvirkningerne bag de
opnåede resultater
Foreslå alternative strategier med indgrebsmuligheder baseret
på opstrøms og nedstrøms indgreb samt online styring for at
forbedre den overordnede funktion af det samlede system
Organisere simuleringsplaner som gør det muligt at analysere
den samlede funktion af de foreslåede foranstaltninger
Sammenfatte udfaldet af simuleringerne og forklare deres
betydning i klart sprog
Evaluere forskellige indgrebsmuligheder under hensynstagen til
økonomiske og miljømæssige begrænsninger
Udarbejde et tilbudsdokument, som forslår en teknisk optimeret
og passende ingeniørmæssig løsning og redegør for de anvendte
forudsætninger, data og metoder
Kursusindhold:
Kurset er opbygget af 7 koblede moduler, hvor kompleksiteten øges
succesivt. Modulerner er (vejledende tidsplan er angivet i
parantes):
1. Systemanalyse (2-11/9, ingen aflevering)
2. Næringsstofbelastninger (11-25/9)
3. Iltsvind i vandløb (25/9-9/10)
4. Samspil mellem forsinkelsesbassiner i afløbssystemet og
renseanlæggets efterklaringstank (9/10-30/10)
5. Nedsivning af regnvand og lokal rensning af overløbsvand
(30/10-13/11)
6. Styring og regulering af afløbssystem og renseanlæg (13-27/11)
7. Designkonkurrence (27/11-17/12)
Der anvendes et specialudviklet software modelleringsværktøj til
simuleringer, analyser og optimeringer af integrerede systemer
under regn. Øvelserne er baseret på et gennemgående case-studie. I
sidste modul skal den studerende agere ingeniør i et rådgivende
firma og på grundlag af et konkret udbudsmaterale designe et system
og udarbejde et tilbud i konkurrence med de øvrige studerende.
Alle registrerede studerende får adgang til simuleringsprogrammet,
programbeskrivelse og manual samt øvelser og tekstmateriale.
Bemærkninger:
Da der er tale om fjernundervisning er der ingen forelæsninger, og
tilstedeværelse på DTU er derfor ikke nødvendig. Kurset er velegnet
som led i et PhD-studie med relation til spildevandsrensing eller
afløbssystemer eller som efteruddannelseskursus. Specialforløb med
afvigende tidsplan kan evt. aftales, hvis kursuskoordinatoren
kontaktes i god tid før semesterstarten.