Viden fra uddannelsesretningens redskabsfag samt teknologiske fag
perspektiveres og anvendes i designøvelser og rapporter. Herudover
gives ny viden om teknologihistorie, byplanhistorie og
arkitekturhistorie, samt informationssøgning og
informationsbehandling.
Læringsmål:
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
Genkende og forklare de grundlæggende bymorfologiske og
byudviklingsmæssige træk og klassificere dem tidsmæssigt og
teknologisk fra år 0 til nu.
Gengive hovedtræk af byggeteknikkens historie fra år 0 til 1750
og genkende vigtigste ingeniør-/arkitektværker i perioden år 0 til
1750.
Anvende abduktive principper til at generere en hypotese om og
en forklaring af sammenhænge i byfænomener
Afkode ingeniørmæssige koncepter ud fra værkanalyse og
litteratur og præsentere det i digital model og rapport.
Afkode arkitektoniske koncepter og præsentere dem i digital
model og rapport.
Afkode eksisterende bygningsarkitektoniske, kontekstuelle og
konstruktionsmæssige ideer og demonstrere det i digitale modeller,
analytiske tegninger og i rapportform
Genkalde sig fundamentale videnskabsteoretiske principper, samt
grundlæggende regler for rapportskrivning og litteratursøgning
Konstruere digitale modeller af bygningers statik, detaljer og
komposition ud fra tilgængeligt materiale (plan, snit, opstalt,
perspektiv og fotos).
Analysere et designprincip klart, både hvad angår urbanitet,
statik, komposition, detaljering og materialitet, samt at vise
indbyrdes sammenhænge.
Evaluere, kritisere egne og andres arbejder, både i grupper og
ved mundtlige offentlige præsentationer.
indgå i tværfaglige teams og præsentere resultater både
skriftligt og mundtligt inden for givne rammer
dokumentere sig arbejde og indgå i tværfaglige
teams
Kursusindhold:
Kurset er opdelt i 2 hovedforløb, som beskriver og diskuterer
sammenhænge på tværs af skalaforhold. Det første er koncentreret om
strukturelle forhold, det andet om specifikke forhold
1: Det strukturelle perspektiv øves gennem samlæsning af
urbanmorfologi og byudvikling, teknologihistorie,
arkitekturhistorie med specifikke byer som undersøgelseseksempler.
2: Det specifikke perspektiv øves gennem detalje- og
materialestudier, analyser af statik, konstruktion og komposition,
vurdering af urbanitets- og energimæssige forhold med specifikke
bygninger som undersøgelseseksempler. Disse bygninger besøges
herefter på en studierejse, hvorefter det forudgående arbejde
revideres og kvalificeres yderligere. Forelæsninger danner baggrund
for diskussion af læst litteratur, og introducerer de anvendte
analyseperspektiver og udpeger specifikke analyseopgaver.
Litteraturhenvisninger:
Addis, Bill 3000 years of design engineering
-Cornell Elias, Byggnadstekniken, Stockholm 1997, isbn
91-85194-13-1
