Kursets mål er at gøre de studerende i stand til, på baggrund af de
gældende standarder og normer at kunne dimensionere tekniske
installationer dvs. anlæg til opvarmning, ventilation, brugsvand og
afløb i enfamiliehuse. Der fokuseres i kurset på både grønlandske
og danske forhold. Der arbejdes videre med det i kurserne 11823 og
11825 skitserede enfamiliehus.
At give deltagerne grundlæggende indsigt i de grønlandske træhuses
konstruktive og materialemæssige forhold, og med baggrund heri at
sætte dem i stand til at projektere renovering og ombygning.
Læringsmål:
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
Forstå ingeniørens rolle i energi- og bygningsrenovering
Dimensionere anlæg til opvarmning, så både tekniske og
funktionsmæssige krav bliver imødekommet
Bestemme behovet for ventilation ud fra lovmæssige krav og krav
til det termiske og atmosfæriske indeklima
Fastlægge de fysiske og funktionsmæssige krav til et mekanisk
ventilationsanlæg og vælge armaturer for indblæsning og udsugning
under arktiske forhold
Beregne indeluftkvalitet
Skitsere opvarmningssystemer til enfamiliehuse
Skitsere opbygning og beskrive funktion af
afløbsinstallationer
Skitsere relevante forslag til renovering af grønlandske
træhuse og betonbygninger (huse med træ- eller eternitbekædning og
skelet af beton)
Gennemføre en bygningsregistrering
Kursusindhold:
Centrale elementer:
- Varmeanlæg
- Ventilationsanlæg
- Installationer til vand og afløb
- Renovering
I kurset gennemgås indeluftkvalitet, varmeanlæg, gulvvarmeanlæg og
anlæg for mekanisk ventilation samt vand- og afløbsinstallationer
med fokus på den praktiske opbygning under arktiske forhold.
Beregningsmetoder for strømninger i rør- og kanalsystemer
gennemgås. Derudover gennemgås hvorledes bygningsinstallationerne
inkluderes i en samlet beregning af bygningers energiforbrug.
Herudover gennemgås vigtige ingeniørfaglige problemstillinger i
forbindelse med bygningsrenovering.
I løbet af kurset arbejdes i gruppe med et projekt, hvor varmeanlæg
eller ventilationsanlæg dimensioneres for det enfamiliehus, der er
skitseret i de to foregående kurser 11823 og 11825.
Bemærkninger:
Kurset afholdes i Sisimiut, Grønland
Underviserteam:
Jørgen Erik Christensen, DTU Byg
Søren Peter Bjarløv, DTU Byg