2014/2015

11821 Forundersøgelser

Kursus i Grønland for Arktisk Teknologi

Engelsk titel:

Site Investigations

Sprog:

Point( ECTS )

12,5

Kursustype:

Diplomingeniør
 

Skemaplacering:

Efterår
7½ uger

Undervisningens placering:

Sisimiut, Grønland

Undervisningsform:

Feltundersøgelser med tilhørende forelæsninger og gruppearbejde

Kursets varighed:

[Kurset følger ikke DTUs normale skemastruktur]

Evalueringsform:

Hjælpemidler:

Bedømmelsesform:

Overordnede kursusmål:

Kurset har som overordnet mål, at give de grundlæggende redskaber til at gennemføre forun-dersøgelser i forbindelse med anlægsarbejder i arktiske områder, specielt Grønland. De studerende gives en forståelse for de geologiske processer og aflejringer, samt værktøjer til at undersøge og kortlægge disse aflejringer. Der undervises i brugen GPS og geografi-ske informationssystemer til at indsamle og organisere rumlige informationer i relation til forundersøgelser. De studerende introduceres også til miljømæssige aspekter og forhisto-riske screeninger. Kurset giver samtidigt en introduktion til uddannelsen i Arktisk Tekno-logi, og der gives en introduktion til gruppearbejde og rapportskrivning.

Læringsmål:

En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
  • Planlægge, udføre, beregne og analysere GPS-målinger i forbindelse med forunder-søgelser.
  • Arbejde med datum, kortprojektioner og kontrolpunkter i Grønland, og kunne transformere koordinater mellem systemerne.
  • Bruge GIS til dataindsamling fra marken, kort og ortofotos og til præsentation af data.
  • Beskrive aktuelle geologiske processer og aflejringer og opstille ingeniørgeologiske modeller som ramme for forundersøgelser.
  • Gennemføre ingeniørgeologisk klassifikation af jord- og bjergarter, samt måle og beskrive jords styrkeegenskaber.
  • Udføre simple geofysiske undersøgelser og anvende resultaterne i relation til geologi, geoteknik og permafrost.
  • Gennemføre en simpel miljømæssig undersøgelse i et arktisk område.
  • Beskrive samarbejdsformer, udforme en gruppekontrakt og skrive en basal teknisk rapport, der opfylder formelle krav.

Kursusindhold:

Centrale elementer:
Opmåling med GPS
Geografisk InformationsSystemer
Geologi
Geofysik
Miljøundersøgelser
Gruppearbejde
Rapportskrivning

Emner:
Præsentation af den faglige ramme samt kursets elementer og forløb.
Intro-tur til geologisk interessant område.
Introduktion til forståelse af samarbejde på tværs af kulturelle forskelle og skriftlig formidling.

GPS og GIS:
Anvendelse af GPS til opmåling og positionering vha. statiske og kinematiske metoder. Fejlteori omkring GPS observationer. Grove, systematiske og tilfældige fejl. Kort introduktion til fejlophobning og elementudjævning.
Arbejde med geodætiske datum og kortprojektioner, koordinatsystemer og fikspunkter i Grønland, transformation af data mellem forskellige geodætiske referencesystemer.
Anvendelse af GIS til kortlægning og integration af et projekts rumlige data. Georegistrering af scannede kort og ortofotos. Digitalisering af objekter og tilknytning af informationer. Analyse og præsentation af rumlige datasæt.

Geologi og anvendt geofysik:
Grønlands prækvartær- og kvartærgeologi. Geologiske processer generelt og under arktiske forhold: aflejring og erosion, marine og fluviale aflejringer, geokemiske forhold i Grønland.
Klimaforhold såsom vind, temperatur og nedbør. Permafrost og definitioner på arktiske forhold. Gletschere og periglaciale fænomener, havniveausvingninger pga. nedisninger.
Simple geofysiske parametre og målemetoder. Elektrisk modstand, dielektricitetsforhold og lydhastighed i frosne og ufrosne aflejringer. Udførelse og tolkning af feltmålinger og korrelering med geologiske profiler, permafrost og geotekniske parametre.

Miljøundersøgelser:
Vandressourcer, forurening og forureningsrisici i vand og jord samt menneskeskabte påvirkninger.

Bemærkninger:

Kurset afholdes i Sisimiut, Grønland.

I kurset indgår en kort intro-tur, hvor vi blandt andet studerer geologiske processer i den grønlandske natur.

Underviserteam:
Thomas Ingeman-Nielsen, DTU.BYG
Pernille Erland Jensen, DTU.BYG
Lars Stenseng, DTU.Space
Darca Mioc, DTU.Space
Kåre Hendriksen, DTU.BYG

Kursusansvarlig:

Thomas Ingeman-Nielsen , Bygning 118, Tlf. (+45) 4525 2251 , tin@byg.dtu.dk

Institut:

11 Institut for Byggeri og Anlæg

Deltagende institut:

30 Institut for Rumforskning og -teknologi

Tilmelding:

I CampusNet
Sidst opdateret: 14. april, 2014