Kurset har som overordnet mål at sætte deltagerne i stand til at
arbejde med en 3D objektorienteret arbejdsmetode igennem
byggeprocesserne, specielt projekteringsfasen behandles (Det
Digitale Byggeri). At kunne udarbejde bygningsmodeller, som bærere
af projektinformationer til dataudtrækning, udveksling,
tegningsgenerering, visualisering og kommunikation. At kunne
anvende metoder, standarder og værktøjer, der understøtter Building
Information Modeling konceptet (BIM). At kende til Det Digitale
Byggeri's projekteringsretningslinjer og Bygningstyrelsens
IKT-bekendtgørelse.
Læringsmål:
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
Anvende 3D objektorienteret arbejdsmetode
Anvende principperne i et Building Information Modelling
koncept
Anvende BIM værktøjer til 3D modellering
Udtrække tegninger fra bygningsmodeller til færdigbearbejdning
som projektdokumentation
Udføre modelkonsistenskontrol
Udtrække styklister fra en bygningsmodel
Kende til Det Digitale Byggeri og IKT-bekendtgørelsen
Kende til udveksling af information mellem forskellige
programmer
Kursusindhold:
Grundlæggende indføring i et BIM orienteret projekteringsværktøj,
Autodesk Revit. Indføring i Det Digitale Byggeri og anvendelse af
den 3D objektorienterede arbejdsmetode til skabelse af en digital
bygningsmodel.
Anvende Revit til bygningsmodellering af fagmodeller på flere
detaljeringsniveauer (informationsniveau 2 og 3).
Udføre konsistenskontrol ved hjælp af Revit
Udtrække objektdata fra fagmodellen til styklister i Excel format.
Generere tegninger fra bygningsmodellen til videre bearbejdning til
bygningstekniske tegninger.
Udføre visualiseringer og præsentationsmateriale (en poster).
Bemærkninger:
Kursus 11702 deler modul med 11703 og det meddeles ved kursusstart,
hvordan de to kurser vil dele modulet. De to kurser bør tages i
samme semester.
Mulighed for GRØN DYST deltagelse:
Kontakt underviseren for information om hvorvidt dette kursus giver
den studerende mulighed for at lave eller forberede et projekt som
kan deltage i DTUs studenterkonference om bæredygtighed,
klimateknologi og miljø (GRØN DYST). Se mere på http://www.groendyst.dtu.dk