De studerende vil blive inddelt i tværinstitutionelle teams for
at identificere og analysere komplekse urbane udfordringer, som
erhvervslivet, lokale myndigheder og borgere står over for.
Følgende undervisningsformer vil blive taget i anvendelse:
med
• Forelæsninger
• Seminarer
• Gruppearbejde
• Feltarbejde og interview
• Læsning tildelt litteratur
Byerne bliver en stadig mere magtfuld faktor at regne med i både
erhvervslivet og samfundet som helhed. Talrige virksomheder
reagerer på de stigende krav fra borgerne og lokale bystyrer med
hensyn til alt fra hurtigt omsættelige forbrugsvarer til boliger,
infrastruktur og energi. Der er behov for at betragte bæredygtig
urbanisering ud fra et tværdisciplinært perspektiv. Således vil de
studerende skulle at engagere sig i gruppearbejde med medstuderende
fra andre master-uddannelser og universiteter. Målet er at
præsentere både et bredt overblik over området og hjælpe de
studerende med at fremme deres egne projekter.
Læringsmål:
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
Identificere og analysere komplekse urbane udfordringer, som
virksomheder står over for i forhold til lokale myndigheder og
borgere
Vurdere nye teknologier og modeller for bæredygtig
forandring
Skabe forbindelse mellem teknologiske state-of-the-art
løsninger og disses anvendelse i en planmæssig, kommerciel og
brugerrelateret sammenhæng
Identificere aktører, netværk og indbyrdes afhængigheder i det
udfordrede urbane miljø
Vurdere omfang af mulige løsninger, der kan afhjælpe den valgte
urbane udfordring
Vurdere anvendelighed af mulige løsninger, der kan afhjælpe den
valgte urbane udfordring
Afdække potentielle innovative forretningsmuligheder der kan
medvirke til at tackle den valgte urbane udfordring
Arbejde sammen med førende virksomheder, der aktivt søger at
gennemføre varige ændringer i byerne
Kursusindhold:
De studerende bliver bedt om at vælge en urban udfordring og
håndtere denne ud fra flere perspektiver, herunder som en
forretning, som en lokal regering og som borger. For eksempel,
hvordan kan regenerering i et socialt belastet kvarter, så som
Mjølnerparken, skabe nye forretningsmuligheder og sociale ydelser
der har værdi for såvel bystyret som for den enkelte borger?
Hvordan kan virksomheder tackle de pluralistiske udfordringer, der
er at finde i belastede kvarterer? Hvilken fremgangsmåder kan
virksomheder benytte for at tilpasse sig?
En anden sag, der vil blive præsenteret, er et samarbejde mellem
non-profit organisationer, det lokale bystyre og virksomheder.
Hvordan kan NGO'er vinde legitimitet og indflydelse hos
myndighederne? Hvordan kan NGO'er definere den politiske
dagsorden for byerne? Hvilke bånd er der mellem NGO'er og
virksomheder i byer?
Case studier. I løbet af kurset vil de studerende blive præsenteret
for et udvalg af sager fra «real-life", herunder:
• Pilotmodel for bæredygtig levevis illustreret ved et casestudie
af Roskilde Festival - ledet af prof. Esben Rahbek
• Bæredygtige byggesager - ledet af prof. Carsten Rode
• Regenerative byer illustreret ved University of British
Columbia's campusser og deres initiativer på
bæredygtighedsområdet - ledet af ph.d. stipendiat Kristjan
Jespersen
• Danske eksempler på regenerering af et belastet bykvarter med
kulturelt forskellige befolkningsgrupper, herunder hvilken rolle
spiller bydelen i forhold til bystyret - ledet af Dr. Luise Noring
Vigtigste faglige discipliner:
• Bæredygtig urbanisering
• Kompleksitet, lokalisering og globalisering
• Klimaændringer og tilpasning i byerne
• Erhverv og politisk etik
• Urban ledelse
• Non-profit organisationer
• Business innovation og iværksætteri
Litteraturhenvisninger:
Bulkeley, H., Betsill, M. (2005), Rethinking sustainable cities:
Multi-level governance and the 'urban' politics of climate
change. Environmental Politics 14.
Bulkeley, H., Castan Broto, V. (2012), Government by experiment?
Global cities and the governing of climate change. Transactions of
the Institute of British Geographers.
Burch, S., Shaw, A. et al. (Forthcoming) Triggering transformative
change: A development path approach to climate change response in
communities. Climate Policy.
Frantzeskaki, N., Loorbach, D., Meadowcroft, J. (2012), Governing
transitions to sustainability: transition management as a
governance approach towards pursuing sustainability. International
Journal of Sustainable Development 15.
Nevens, F., Frantzeskaki, N. et al. (2012), Urban Transition Labs:
co-creating transformative action for sustainable cities. Journal
of Cleaner Production.
Rode, Carsten (2012), Global Building Physics, Journal of Building
Physics, 36(4).
Bemærkninger:
De DTU studerende skal arbejde i hold sammen med CBS studerende,
der får 7,5 ECTS point for et 6 ugers forløb. De CBS studerende vil
således fortsætte arbejdet, efter de DTU studerende har afsluttet
deres del af gruppearbejdet, og de vil blive stillet over for
udvidede rapporteringskrav, som er de DTU studerende
uvedkommende.
Mulighed for GRØN DYST deltagelse:
Dette kursus giver den studerende en mulighed for at lave eller
forberede et projekt som kan deltage i DTUs studenterkonference om
bæredygtighed, klimateknologi og miljø (GRØN DYST). Se mere på
http://www.groendyst.dtu.dk
