At sætte deltagerne i stand til at dimensionere vejbefæstelser,
bestemme vejes strukturelle og funktionelle tilstand og vurdere
tilstandens betydning for brugere og samfund.
Kursusset er opbygget i vejbefæstelsens livscyclus forløb, der
analyseres vidensbehov og giver problemløsninger i forbindelse med
vejens opbygning, vedligehold og kapitalbevarelse. Undervisningen
er tilrettelagt med en kombination af forelæsninger og
øvelsesopgaver med henblik på at give forståelse for valg af
vejkonstruktionens fysiske dimensioner, vurdering af vejens
restbæreevne og viden om vejens tilstandsbaserede drift og
vedligehold.
Læringsmål:
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
Beskrive vejforvaltningens informationsbehov for vejdrift og
vedligehold
Fastlægge vejbefæstelsens fysiske dimensioner
Foretage begrundet valg af materialer
Beskrive nødvendige tilstandsregistreringer
Analysere vejbefæstelsens strukturelle tilstand
Forklare økonomisk optimering af vejvedligehold
Forstå forvaltning af vejbefæstelsens drift og kapitalbevarende
vedligehold
Beskrive væsentlige sikkerhedsaspekter i forbindelse med
arbejder på vejarealet
Kursusindhold:
I kursusforløbet udarbejdes øvelsesopgaver over de vejfaglige
emner, som afleveres af hver studerende enkeltvis i kursusforløbet,
selvom der gerne må samarbejdes i grupper.
Der gennemgås vejfaglige emner indenfor Vejbefæstelsens opbygning,
empiriske dimensioneringsmetoder, vejbefæstelsens elasticitetsteori
og dens strukturelle og funktionel nedbrydning, vejbelægningens
tilstandsvurdering og restbæreevne, overfladeegenskabernes effekt
for brugere og samfund, samt økonomiske optimeringsmetoder for
vedligehold og systemer til styring af vejens drift og
kapitalbevarende vedligehold.
I kursusforløbet indgår besøg hos Dynatest og
Vejdirektoratet.