- At den studerende opnår viden om og forståelse af
ingeniørgeologiske /geotekniske problemer i egne med geologiske
forhold, der afviger fra det typisk danske. At give
anvendelsesfærdigheder til at kunne indsamle, bearbejde og
fremlægge relevante geologiske oplysninger til ingeniørprojekter
som huse, broer, veje, tunneller, dæmninger, reservoirer, havne
etc.
Læringsmål:
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
demonstrere viden om og forståelse af geologiske og geotekniske
forhold i bjergområder
have kendskab til forvitringsprocesser og betydningen for
dannelse af fremmede jordarter
anvende geologiske kort i en ingeniørgeologisk/teknisk
sammenhæng
kende til de ingeniørgeologiske feltmetoder, der anvendes til
kortlægning af geolo-giske råstoffers udbredelse, og til
laboratoriemetoder til test af jord- og stenmaterialer
demonstrere forståelse for sammenhængen mellem
råstofudnyttelse/bygge- og anlægsarbejde og miljøproblemer
have kendskab til tunnelleringsmetoder og minedrift
kunne gøre rede for de faktorer, der spiller ind på udnyttelsen
af geotermisk energi
kunne vurdere et områdes vandkraftpotentiale
analysere, vurdere og anvende data som er nødvendige for at
gennemføre udvalgte ingeniørprojekter i udlandet.
Kursusindhold:
Jord og sten i bjergområder, deres dannelse, klassifikation og
fysiske/kemiske egenskaber. Geologiske kort. Fremmede jordarter.
Forvitring og diagenese. Ingeniørgeologiske undersøgelsesmetoder.
Geologiske råstoffer og miljøproblemer ved brydning af disse.
Kaverner, tunneller, vandkraft, reservoirer og dæmninger.
Skredproblemer. Jordskælv. Geotermisk energi. Ingeniørgeologisk
bjergartsklassifikation. Krav til bygningsmaterialer.
Mulighed for GRØN DYST deltagelse:
Dette kursus giver den studerende en mulighed for at lave eller
forberede et projekt som kan deltage i DTUs studenterkonference om
bæredygtighed, klimateknologi og miljø (GRØN DYST). Se mere på
http://www.groendyst.dtu.dk