At give deltagerne kendskab til integreret bygningsdesign og
hvordan man anvender sin specialviden i samarbejde med andre
faggrupper til skabelse af helheder, der opfylder mange
funktionskrav samtidigt. I kurset arbejder man med en åben
problemstilling hvor man konstruerer løsninger, i modsætning til de
fleste andre kurser, hvor man analyserer en given konstruktion.
Kurset er rettet mod løsning i grupper af en virkelighedsnær
opgave, der modsvarer krav som byggeindustrien stiller. Desuden
arbejdes med digital projektering.
Læringsmål:
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
Samarbejde med andre specialister
Analysere en bygherres krav
Medvirke i hvordan gruppen arbejder mod fælles mål og
deadlines
Bruge 3D objekt orienterede modeller og IT værkstøjer
Integrere tekniske krav til et funktionelt design, der opfylder
kravene i byggeprogrammet
Producere tekniske rapporter, der dokumenterer opfyldelsen af
funktionskravene
Forklare og forsvare design beslutningerne
Udarbejde et dispositionsforslag og projektforslag
Præsentere det endelige design for de interne assessorer
Opnå erkendelse af behovet for udarbejdelse af alternative
løsningsforslag og iterative forløb
Kursusindhold:
Dette er et syntese kursus, som man tager sent i en
kandidatuddannelse i byggeteknologi eller bygningsdesign, hvor de
studerende har opnået videregående kompetencer på specielle
områder. Hver studerende har ansvar for dels aktivt at medvirke til
etablering af en fælles projektløsning, og dels at gennemføre
analyser og udarbejde dokumentation indenfor et specifikt
fagområde.
Litteraturhenvisninger:
BIM Handbook: A Guide to Building Information Modeling for Owners,
Managers, Designers, Engineers and Contractors, Chuck Eastman, Paul
Teicholz, Rafael Sacks, Kathleen Liston.
Bemærkninger:
Der vil være flere undervisere tilknyttet kurset. Det vil være
muligt at løse opgaver relateret til Solar Decathlon 2014.
Mulighed for GRØN DYST deltagelse:
Dette kursus giver den studerende en mulighed for at lave eller
forberede et projekt som kan deltage i DTUs studenterkonference om
bæredygtighed, klimateknologi og miljø (GRØN DYST). Se mere på
http://www.groendyst.dtu.dk