2014/2015

10209 Røntgen- og neutroneksperimenter ved internationale forskningsanlæg

Engelsk titel:

X-ray and Neutron Experiments at International Research Facilities

Sprog:

Point( ECTS )

5

Kursustype:

Bachelor
 

Skemaplacering:

Juni

Undervisningens placering:

Campus Lyngby

Undervisningsform:

Forelæsninger og øvelser i en 3-ugers periode

Kursets varighed:

3-uger

Eksamensplacering:

Særlig dag, Eksamen sidste dag på kursus

Evalueringsform:

Hjælpemidler:

Bedømmelsesform:

Tidligere kursus:

45209

Anbefalede forudsætninger:

,

Deltagerbegrænsning:

Minimum 6 Maksimum: 12

Overordnede kursusmål:

At give en praktisk indføring i karakterisering af materialer med røntgen- og neutronspredningsteknikker med fokus på anvendelser inden for nanoscience/​nanoteknologi, materialevidenskab og bæredygtig energi. En del af kurset indebærer praktiske øvelser ved internationale synkrotron- og neutronanlæg.

Læringsmål:

En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
  • Redegøre for grundlæggende principper i spredning og absorption af røntgenstråling og neutroner
  • Bestemme en krystals atomare opbygning
  • Redegøre for principperne bag 3D billeddannelse ved hjælp af tomografi
  • Diskutere brugen af spredningsteknikker til karakterisering af nanostrukturer
  • Argumentere for valg af laboratorierøntgenkilder, synkrotroner og neutronkilder
  • Gennemføre et simpelt spredningsforsøg, inklusive opstilling, dataindsamling og analyse
  • Sammenstille grundlæggende principper, arbejdsgang og resultater i en rapport
  • -

Kursusindhold:

Første halvdel af kurset består af en introduktion til store neutron- og røntgenfaciliteter, herunder Paul Scherrer Instituttet (PSI) i Schweiz og MAXLAB i Lund, som besøges i anden del af kurset.
Grundlæggende teori om spredning og absorption af røntgen- og neutronstråler introduceres, og der gives en indføring i én-krystaldiffraktion, pulverdiffraktion, småvinkelspredning og røntgen-tomografi. Hermed opnår den studerende et overblik over nogle af de mest typiske anvendelser af laboratorie røntgenkilder og store neutron- og røntgen forsøgsanlæg.
Øvelser: Den enkelte studerende udfører udvalgte laboratorieøvelser. Der bliver lagt vægt på anvendelser inden for nano-science og bæredygtig energi.
I anden halvdel af kurset gennemføres neutronspredningsforsøg ved Paul Scherrer Instituttet i Schweiz (2-4 personer) og synkrotron røntgenspredningsforsøg ved MAXLAB i Lund samt røntgen-imaging forsøg på Lyngby Campus (2-8 personer). Kurset afsluttes med data-behandling, færdiggørelse af øvelses-rapporter, fremstilling af postere og eksamination.

Bemærkninger:

Mindre eksperimentelle øvelser vil blive udført på DTU Risø Campus og Lyngby Campus
De studerende skal selv sørge for transport til og fra Risø. Kursusdeltagerne tilbringer op til en uge af kurset på forskningsanlægget PSI/Schweiz eller på MAXLAB/Lund, og er selv ansvarlige for rejsesikring i denne forbindelse.

Kursusansvarlig:

Poul Norby , Bygning 229, Tlf. (+45) 4677 4726 , pnor@dtu.dk
Niels Bech Christensen , Bygning 307, Tlf. (+45) 4525 3206 , nbch@fysik.dtu.dk

Institut:

10 Institut for Fysik

Deltagende institut:

47 DTU Energikonvertering

Ekstern samarbejdsinstitution:

Paul Scherrer Insitutet, Schweiz
MAXLAB, Lund, Sverige

Tilmelding:

I CampusNet

Deltagerne tilbringer op til en uge af kurset på forskningsanlæg PSI/Schweiz eller på MAXLAB/Lund.
Sidst opdateret: 27. april, 2015