F2B, Eksamensdagen benyttes kun til aflevering af
rapporten (se under evalueringsform).
Evalueringsform:
Hjælpemidler:
Bedømmelsesform:
Anbefalede forudsætninger:
,
Overordnede kursusmål:
Målet med kurset er at opøve viden om og kompetencer i den
grundlæggende analyse af kurver og flader i 3D. Målsætningen er
glimrende beskrevet i lærebogen således: "Curves and surfaces
are objects that everyone can see, and many questions that can be
asked about them are natural and easily understood. Differential
geometry is concerned with the precise mathematical formulation of
some of these questions, and with trying to answer them using
calculus techniques." Computer-eksperimenter med Maple
benyttes som en integreret del af kurset til at hjælpe med alle tre
aspekter: At stille naturlige geometriske spørgsmål, at formulere
dem i præcise matematiske termer, og at besvare dem ved hjælp af
matematisk analyse og lineær algebra. Kurset sigter ligeledes mod
at skabe en robust baggrund for videregående studier indenfor de
mangfoldige teknologiske anvendelser af differentialgeometriske
begreber og værktøjer.
Læringsmål:
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
Udregne krumning, torsion og Frenet-Serret basis for en given
rumkurve
Anvende første og anden fundamental forme til analyse af kurver
på flader i rummet.
Genkende isometrier og konforme afbildninger mellem simple
flader.
Bestemme de principale krumninger og principale retninger i
ethvert punkt på en given flade.
Beregne Gauss- og middelkrumning i ethvert punkt på en given
flade.
Forklare den invariante betydning af Gauss-krumningen.
Forklare sammenhængen mellem anden fundamentalform, Weingarten
afbildningen og de principale krumninger og retninger.
Forklare sammenhængen mellem total-krumning, normal-krumning og
geodætisk krumning for en kurve på en given flade.
Genkende geodætiske kurver ud fra oplysninger om
normal-krumning og total-krumning.
Anvende den generelle fladeteori på omdrejningsflader og
retlinede flader.
Anvende Gauss-Bonnet's sætning til vurdering af en flades
Euler-karakteristik.
Anvende teorien på en simpel geometrisk problemstilling og
præsentere løsningen i form af en rapport.
Kursusindhold:
Kurver og flader i 3D - med særlig fokus på krumnings-egenskaber.
Hvordan findes den korteste vej mellem to punkter på en krum flade?
Hvad sker der ved bøjning af en flade? Hvordan beregnes antallet af
huller i en lukket flade? Individuelle projekt-opgaver med
anvendelser af differentialgeometri kan vælges fra en liste, der
indeholder så forskellige forslag som f.eks.: konstruktion af en
rutchebane, geografiske kortprojektioner, relativitetsteori
(speciel eller generel), protein-geometri, Wankel-motorer, etc.
Specifikt indeholder kurset blandt andet følgende: Kurver med
konstant bredde,
Frenet-Serret 'apparatet' for kurver i 3D, første og anden
fundamentalform for flader, Gauss krumning og middelkrumning,
areal-bevarende afbildninger, isometrier, flader med konstant
krumning, fundamentale resultater af Gauss, Codazzi-Mainardi, og
Gauss-Bonnet.
Litteraturhenvisninger:
Andrew Pressley: Elementary Differential Geometry, Springer,
2001.
Mulighed for GRØN DYST deltagelse:
Kontakt underviseren for information om hvorvidt dette kursus giver
den studerende mulighed for at lave eller forberede et projekt som
kan deltage i DTUs studenterkonference om bæredygtighed,
klimateknologi og miljø (GRØN DYST). Se mere på http://www.groendyst.dtu.dk