Kursets mål er, at deltageren kan sætte sig ind i samfundsmæssige
behov, få et overblik over branchen, få viden om de mange aktører i
et byggeri, få kendskab til byggeprocessen fra de første ideer til
drift og kompetence til at analysere komplekse problemstillinger.
For at tage disse udfordringer op vil ledelse i byggeriet ofte få
karakter af innovativt arbejde. Der skal skabes innovationer i det
enkelte projekt, da traditionelle løsninger ikke lever op til
kravene.
I kurset Byggeriet som branche gennemfører deltageren en
selvstændig analyse af en konkret problemstilling, der er knyttet
til deres virksomhed. De arbejder på grundlag af viden om branchens
samfundsmæssige rolle og med udgangspunkt i såvel faglige som
forskningsmæssige input.
Læringsmål:
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
Har forstået de udfordringer og muligheder, der arbejdes under
og præger byggeriet som branche
Har forstået byggebranchens udvikling, aktørernes positioner og
erhvervets rolle i samfundet
Har forstået tidligere, nuværende og forventede drivkræfter for
branchens udvikling
Kan relatere disse forhold på brancheniveau til arbejdet i
virksomheder og projekter
Kan relatere forudsætningerne i branchen til centrale problemer
i uddannelsens øvrige kurser
Kan gennemføre en selvstændig analyse af mulige forandringer i
egen organisation, traditionel teknologi eller anden potentiel
forbedring med udgangspunkt i karakteristikken af branchen
Kan knytte forbindelse mellem opgaven og centrale problemer i
de øvrige kurser på uddannelsen
x
Kursusindhold:
Kurset giver de studerende en grundlæggende viden om de
drivkræfter, der sætter dagsordenen for branchen, det enkelte
byggeri og virksomhederne. Med udgangspunkt i kurset vil de
studerende få en dybere forståelse af betydningen af de indledende
faser i et byggeri og virksomhedernes muligheder for at positionere
sig i forhold til udviklingen i samfundet og sektoren.
I kursets opgaver vil de studerende få mulighed for at arbejde med
strategiske opgaver med basis i deres arbejdsområde.