Kursets overordnede formål er at introducere de studerende til
kvantitative metoder til pålideligheds- og sikkerhedsvurderinger,
som normalt bruges af virksomheder, rådgivere og myndigheder, når
de skal forbedre sikkerheden for nyudviklede eller etablerede
infrastrukturer, produktionssystemer og produkter. De studerende
erhverver et generisk grundlag for at kunne identificere,
kvantificere, vurdere, evaluere og mindske risici med det formål at
øge sikkerhedsniveauet i forskellige menneskeskabte systemer. De
vil også blive indført i nationale forskelle med hensyn til krav om
sikkerhedsvurderinger samt i EU lovgivning og internationale
standarder på området.
Kurset er generisk og relevant for flere kandidatuddannelser:
kemisk og biokemisk teknologi, civilingeniør, design og innovation,
produktion og ledelse, fødevareteknologi, medicin og teknologi,
vedvarende energi, vindenergi, transport og logistik, og olie- og
gasteknologi. Kurset går ikke i dybden med tekniske detaljer, men
gør det muligt for de studerende at tage stilling til sikkerheds-
pålidelighedsmæssige aspekter inden for deres eget fag.
Læringsmål:
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
Definere system sikkerhed begrebet og teknisk
pålidelighedsanalyse disciplinen
Definere de begreber og udtryk, der anvendes til at beskrive,
fortolke og formidle fare, sikkerhed, pålidelighed og risiko
kvalitativt og kvantitativt, og relatere dem til forskellige
domæner
Forklare principper og anvende metoder til valg af
foranstaltninger til forbedring af sikkerheden og
pålideligheden
Forklare principper og anvende metoder til at vurdere skade,
konsekvens og pålidelighed af forskellige systemer
Identificere og analysere risici og potentielle fejl og
uheldsscenarier af systemer inden for den studerendes speciale
Konstruere kausal diagrammer for fejlkvantificering og foretage
kvantitative probabilistiske pålidelighedsvurderinger
Udlægge metoden om probabilistisk sikkerhedsvurdering og
vurdere sandsynligheden for risiko for et relativt simpelt
konstrueret system
Definere kriterier for risiko-accept og anvende dem til
resultatet af fare- og risikoanalyseundersøgelser
Udlægge metoderne inden for rammerne af risikokontrol og
-styring
Kursusindhold:
Grundlæggende begreber og sikkerheds-, risiko og
pålidelighedsterminologi.
Lovgivningsmæssige principper, regler og standarder for
sikkerhedsvurdering.
Teknisk risikoanalyse: en generel ulykkemodel, fareidentifikation,
ulykke-scenario, sandsynligsmålinger af pålidelighed og risiko,
skades- og konsekvensvurdering af utilsigtede hændelser,
risikovurdering
Teknikker og metoder til fagspecifik fareidentifikation og
kvantitative risikovurderinger, herunder what-if analyse, hurtig
risiko ranking, FMEA, risiko-matrix, barriere diagrammer,
event-træer og fejl-træer.
Modeller for pålidelighedsvurdering
Datakilder for pålideligheds- og risikoanalyse
Indregning af usikkerhed: stokastiske og epistemisk usikkerhed,
probabilistisk pålideligheds- og risikomålinger,
sandsynlighedsmatematik, metoder til vurdering af målingerne.
Betydning og udnyttelse af kvantificeret risikoanalyse i styringen
af systems sikkerhed og pålidelighed. Sammenhængen mellem
teknologiske systemer og organisatorisk ledelse. Hvilken rolle
spiller inspektion, vedligeholdelse, procedurer osv. for sikringen
af teknologiske systemer.
Litteraturhenvisninger:
Noter og rapporter
Bemærkninger:
Dette kursus er et tilbud til alle uddannelsesretninger på
DTU