2013/2014

42089 Distribueret Design

Kurset foregår på engelsk.
I tilfælde af overbooking gives fortrinsret til design og innovation studerende.
Det kan blive nødvendigt for de studerende at stille sig til rådighed på forskellige tidspunkter af dagen, gentagne gange i løbet af semesteret, for at deltage i videokonferencer, chats eller anden kommunikation med teammedlemmer i udlandet.

Engelsk titel:

Distributed Design

Sprog:

Point( ECTS )

5

Kursustype:

Kandidat
 

Skemaplacering:

Juni

Undervisningens placering:

Campus Lyngby

Undervisningsform:

Projektarbejde i grupper, forelæsninger, øvelser og præsentationer

Kursets varighed:

3-uger

Eksamensplacering:

Aftales med læreren

Evalueringsform:

Hjælpemidler:

Bedømmelsesform:

Anbefalede forudsætninger:

,

Deltagerbegrænsning:

Minimum 12 Maksimum: 40

Overordnede kursusmål:

Kurset sigter mod at udstyre de studerende til at udføre designarbejde i organisationer og teams, der er spredt over hele kloden. På dette kursus udforsker studerende de problemstillinger, udfordringer og muligheder, som designere og designteams møder i deres arbejde på tværs af nationale grænser. De studerende kommer til at undersøge forskellene mellem at outsource og offshore dele af, eller hele, produktudviklingsprocessen med hensyn til, hvornår og hvorfor det giver mening. Desuden vil konsekvenserne af outsourcing og offshoring på produktudviklingsorganisationen, designeren og selve designet blive udforsket.
Kurset bygger på state of the art forskning og metoder indenfor globalt samarbejde og distribueret design, hvilket vil blive brugt til at give de studerende en forståelse for de udfordringer, globale design-firmaer møder, samt de værktøjer der kan anvendes til at adressere disse udfordringer. Således forventes det at de studerende bidrager til en kritisk diskussion af teori og metoder indenfor distribueret design.
De studerende vil få hands-on erfaring med globalt distribueret design gennem et projektarbejde, hvor de bliver medlemmer af et globalt distribueret team, hvor den anden del af teamet er placeret hos en eller flere af vores universitetspartnere i udlandet.

Læringsmål:

En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
  • Vurdere virkningerne af strategiske beslutninger såsom off-shoring og outsourcing på design-processen og samarbejdet mellem medlemmerne i design teams
  • Deltage i og håndtere geografisk distribuerede designteams og organisationer
  • Planlægge og udføre distribueret designarbejde i et virtuelt team
  • Analysere den distribuerede designproces og de udfordringer der skabes ved at krydse geografiske, tidsmæssige, kulturelle og sproglige grænser mellem medlemmerne af et design team
  • Anvende konkrete metoder og værktøjer til at facilitere en vellykket gennemførelse af en distribueret designopgave
  • Reflektere over førstehåndserfaring fra udførelse af et distribueret designprojekt, og hvordan denne erfaring kan anvendes i praksis
  • Anvende konkrete metoder og værktøjer til at facilitere en vellykket gennemførelse af en distribueret designopgave
  • Præsentere en kritisk analyse af den distribuerede samarbejdsproces med det formål løbende at forbedre de globale arbejdsprocesser i designvirksomheder

Kursusindhold:

Kurset er bygget op omkring tre indbyrdes forbundne undervisningsformer:
1. De studerende introduceres til klassisk og nutidig litteratur om globalt samarbejde, der præsenteres af de studerende i par og diskuteres i plenum. Præsentationen tæller i karaktergivningen og aktiv deltagelse i plenumdiskussioner forventes af alle studerende.
2. Øvelser baseret på forelæsninger, cases, eller de præsenterede artikler løses af de studerende i teams og tæller i karaktergivningen.
3. De studerende danner teams der forbindes til teammedlemmer i udlandet, hvorefter det globale designteam samarbejder om at løse en konkret design opgave. Dette samarbejde forventes ikke at være let, men det er gennem selv at opleve og løse udfordringerne i globalt samarbejde, at anvendeligheden og begrænsningerne af begreber og værktøjer fra kurset forstås til fulde. En rapport over det globale teamwork, baseret på logbøger ført af de studerende, danner grundlag for de studerendes endelige karakter.
Gennem disse tre komplementære tilgange, bliver de studerende udfordret med at gennemføre en global design opgave, hvorigennem de kan uddybe deres forståelse af de begreber og værktøjer der præsenteres i kurset.

Bemærkninger:

Kurset bliver ikke udbudt i juni 2014, hvor det vil blive bygget med hensynstagen til de studerendes ønsker. Herefter løber det som ordinært kursus fra Juni 2015.

Kursusansvarlig:

Ole Kjeldal Jensen , Lyngby Campus, Bygning 426, rum 123, Tlf. (+45) 4525 6021 , okje@dtu.dk
Philip Cash , Lyngby Campus, Bygning 426, rum 122, Tlf. (+45) 4525 4550 , pcas@dtu.dk
Saeema Ahmed-Kristensen , Lyngby Campus, Bygning 426, rum 127, Tlf. (+45) 4525 5563 , sakr@dtu.dk

Institut:

42 DTU Management Engineering

Ekstern samarbejdsinstitution:

Kurset gennemføres I samarbejde med et udenlandsk universitet, som kan blive ændret hvert år.

Tilmelding:

I CampusNet

Tilmelding kan ske direkte i campusnet.
Sidst opdateret: 21. marts, 2014