At give deltagerne praktisk erfaring med eksperimentelle metoder
til bestemmelse af mekaniske deformationer og spændinger.
Læringsmål:
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
Redegøre for værdien af at foretage eksperimenter, og for den
rolle eksperimenter spiller ift. hhv. computersimulering af
numeriske modeller, og rent teoretiske analyser.
Redegøre for standardmetoder til eksperimentel bestemmelse af
mekaniske deformationer, spændinger, samt for disses fordele,
ulemper og begrænsninger.
Redegøre for formålet med konkrete eksperimenter, og konkludere
passende og afbalanceret ud fra resultaterne.
Demonstrere praktisk erfaring med anvendelse af et udvalg af
eksperimentelle metoder til bestemmelse af mekaniske deformationer,
spændinger og materialedata.
Benytte de beregnings-procedurer og -programmer som knytter sig
til analysen af eksperimentelle resultater, for et udvalg af
eksperimentelle tekniker.
Arbejde sammen med andre om udførelse af et eksperiment,
herunder bidrage aktivt til at eksperimentet bliver udført i det
givne tidsrum, og med udbytte for alle.
Sammenholde forsøgsresultater med teoretiske forudsigelser, og
give forklaringer eller hypoteser for evt. afvigelser.
Udfærdige skriftlige forsøgsrapporter som er strukturerede,
fyldestgørende, kortfattede, klare, kritisk vurderende /
konkluderende, og i øvrigt i overensstemmelse med god skik for
skriftlig fremstilling indenfor fagområdet.
Kursusindhold:
Måling af felt-deformationer vha. stereo-optiske metoder og
holografisk interferometri, måling af tøjninger med én- og
treaksede strain gauges, bestemmelse af spændinger og måling af
mekaniske materialedata for metaller og fiber-armerede
kompositmaterialer vha. trækprøvemaskine. Bestemmelse af
svingningers karakteristika vha. strain gauges, holografisk
interferometri samt Fourier-baseret modalanalyse med impulshammer
og accelerometre.
Bemærkninger:
Studerende optaget på kandidatretningen Konstruktion og Mekanik har
fortrinsret til kurset.
