Undervisningen er baseret på aktiv indlæring, med indledende og
afsluttende forelæsninger. Gruppearbejde med IT-simulationer,
IT-søgning, projekt- og casestudies.
Uanset om valg af materiale gælder en tennissketcher, en
kontaktlinse eller en jetmotor, så er det materialets egenskaber i
forhold til anvendelsen og processering som er det vigtige. Kurset
vil give alle deltagere et bredt alment materialekendskab. Dernæst
vil det kunne inspirere nogle studerende til senere fordybelse og
specialisering indenfor materialevidenskaben. Kursets mål er at
forstå, hvordan materialer er forskellige og hvad de kan bruges
til. Grundlaget for en sådan indsigt opnås ved belysning af
sammenhæng mellem strukturer og egenskaber hos metaller, polymerer,
keramer, halvledere og kompositter.
Læringsmål:
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
identificere hovedklasserne af materialer
beskrive bindingstyper for forskellige materialeklasserne
skelne mellem hovedtyperne af polymere baseret på en forståelse
af opførslen overfor temperaturændringer
genkende og identificere krystaltyper, enhedsceller og
krystalgitre i metaller og simple keramer
fortolke binær fasediagrammer for metalliske legeringer
beregne mængder af ligevægtsfaser i binære legeringer
differentiere mellem elastisk, plastisk og viskoelastiske
opførsel af metaller, keramer og polymerer
identificere og klassificere deformations og styrkeøgende
mekanisme og processer i materialer
forklare forholdene mellem simple deformationsmekanisme og
mekaniske egenskaber
foreslå passende materialer for produkter der bruges I
hverdagen baseret på materialeegenskaber og
fremstillingsprocesser
Kursusindhold:
Kurset omhandler materialer generelt, uanset om disse er metaller,
polymerer, keramer eller kompositter. Vi sætter fokus på
materialers fælles eller forskellige strukturer og egenskaber, samt
deres processering eller syntese. Kursets indhold er: i)
Grundbegreber. Atomarstruktur, krystalstruktur, defekter, amorfe og
semikrystallinske materialer, ii) Mikrostrukturer. Faseligevægt og
tilstandsdiagrammer, kinetik og strukturtransformationer, iii)
Mekaniske egenskaber.
Bemærkninger:
Dette kursus udbydes i samarbejde mellem DTU Mekanik, og DTU
Nanotech.
Undervisningsformen indbyder til en løbende afrapportering enten i
form af mundtlige præsentationer eller fremstilling af posters som
indgår i evalueringen.
Lærebogen og alle skriftlige materialer er på engelsk.
Mulighed for GRØN DYST deltagelse:
Kontakt underviseren for information om hvorvidt dette kursus giver
den studerende mulighed for at lave eller forberede et projekt som
kan deltage i DTUs studenterkonference om bæredygtighed,
klimateknologi og miljø (GRØN DYST). Se mere på http://www.groendyst.dtu.dk