At introducere styrkelærens grundlæggende begreber og metoder. At
sætte den studerende i stand til at behandle elementære problemer
vedrørende maskinkonstruktioners styrke- og
deformationsforhold.
Læringsmål:
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
Udregne snitkræfter og snitmomenter i
bjælkekonstruktioner.
Benytte bjælkedifferentialligningen til at beregne
bjælkeudbøjninger.
Bestemme inertimomenter og bøjningsstivheder for homogene og
for kompositbjælker.
Bestemme spændinger i homogene og i kompositbjælker.
Løse statiske ubestemte bjælkeproblemer vha. superposition af
elementartilfælde.
Bestemme spændinger og deformationer ved vridning af runde
stænger.
Dimensionere søjlekonstruktioner mod buling.
Redegøre for begrænsningerne ved simpel
bjælketeori.
Kursusindhold:
Statisk bestemte konstruktioner. Belastninger, reaktioner og
snitkræfter. Den enaksede trækprøve. Spændingsbegrebet, herunder
tilladelige spændinger. Hookes lov for enakset spændingstilstand.
Simple elastiske bjælker. Statisk ubestemte konstruktioner.
Komposit bjælker. Elementartilfælde for statisk bestemte bjælker.
Superpositionsprincippet. Eulers søjletilfælde. Vridning at stænger
og rør med cirkulært tværsnit.