At sætte de studerende i stand til at udforme og projektere
køleanlæg til levnedsmiddelopbevaring, klimatisering, proceskøling
samt varmepumper.
Læringsmål:
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
beregne kølebehov for forskellige applikationer
Udvælge et egnet kølemiddel til en given applikation og
redegøre redegøre for sikkerhedsmæssige og miljømæssige
implikationer ved valg af kølemidlet
Analysere praktiske kompressionskøleanlæg vha numerisk
modellering og simulering
Beskriv funktion for styring og automatisering af
køleanlæg
Bedømme forskellige reguleringsstrategier med hensyn til
energiforbrug af kølesystemet
Andvende kompressor polynomier til at beregne kompressor
virkningsgrader
Udvælge og anvende passende korrelationer til at beregne
varmetransmissionskoefficienter og tryktab for både en-fase og
to-fase strømning
Beregne det nødvende overfladeareal for varmetransmissionen i
fordampere og kondensatorer ved en given belastning
Udføre beregninger i processer med fugtig luft i luftkølere,
køletårne og fordampningskondensatorer
Udføre et designprojekt, hvor et kølesystem med alle dets
komponenter bliver dimensioneret og modelleret vha EES
softwaren
Kursusindhold:
Kurset omhandler køleanlæg, med fokus på kompressionskøleanlæg.
Alternative metoder som varmedrevet køling og ejektor systemer
bliver kort introduceret.
En del af kurset er at udføre et designprojekt i en gruppe. I
projektet dimensioneres og modelleres et kølesystem for en valgt
applikation. Dette inkluderer modellering af det overordnede
kølesystem og detaljeret modellering af de vigtigste komponenter
(fordamper, kompressor og kondensator).
Teorien for kurset dækkes ved forelæsninger og øvelser og
omhandler:
- Typiske kølekredsprocesser og hvordan disse modelleres
- Kølemidler samt sikkerheds- og miljømæssige aspekter ved disse
- Varmetransmissionsberegninger i varmevekslere, inklusiv en
introduktion til to-fase strømning
- Kompressor typer og virkningsgrader
- Processer med fugtig luft
- Kapacitetsregulering af kølesystemer
Mulighed for GRØN DYST deltagelse:
Dette kursus giver den studerende en mulighed for at lave eller
forberede et projekt som kan deltage i DTUs studenterkonference om
bæredygtighed, klimateknologi og miljø (GRØN DYST). Se mere på
http://www.groendyst.dtu.dk