At opnå viden og færdighed i anvendelse af termodynamik, metodisk
modeludvikling og numerisk analyse til modelbeskrivelser,
optimering og simulering af energisystemer, både køleanlæg og
kraftværksprocesser samt anvendelser af processerne i varmepumper,
industrielle anlæg og skibsmaskineri.
Kurset sætter den studerende i stand til at anvende og opbygge
simuleringsværktøjer som er relevant for videre studier og
projekter inden for termisk energi. Dette baseres på videreførelse
af grundlæggende kendskab til EES (Engineering Equation Solver)
samt introduktion til DNA (Dynamic Network analysis) og Modelica.
Kurset sætter den studerende i stand til at anvende
simuleringsværktøjer som er relevant for videre studier og
projekter inden for termisk energi.
Læringsmål:
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
Beskrive virkemåde, forskelle og ligheder mellem køleanlæg og
kraftværksprocesser
Analysere de mest almindelige kredsprocesser for køleanlæg og
kraftværker
Beskrive og analysere de praktiske anvendelser af
kredsprocesanalyse i køleteknik og kraftproduktion
Anvende simuleringsværktøjer i praksis
Anvende modelleringsprocessen for gennemførelse og
dokumentation af projekter som involverer modellering og
simulering
Formulere, gennemføre og dokumentere projekter som involverer
simulering af termiske processer
Anvende simuleringsværktøjet EES til implementering af modeller
og udførelse af simuleringer
Redegøre for virkemåde af numeriske metoder for løsning af
algebraiske ligninger, differentialligninger og
differential-algebraiske ligninger
Kursusindhold:
I kurset introduceres emnerne simuleringsteknik og
optimeringsteknik, og igennem flere konkrete projekter opnås
erfaring i anvendelse af simulering i forbindelse med
energisystemer og dermed dannes en forståelse for områdets
muligheder. Øvelser og projekter i kurset løses ved brug af
numerisk simulering på computer.
De relevante faser i projektforløbet gennemføres. Der startes med
fastlæggelse af opgaven, videnindsamling, og kvalitativ beskrivelse
af opgaven. Der fortsættes med opstilling af de matematiske
ligninger, valg af metode/værktøj til løsning af disse. Sluttelig
bliver der udarbejdet en brugerflade til simuleringsmodellerne, som
afspejler de konkrete simuleringsformål.
Der vil blive arbejdet med modeller på kredsproces-, system- og
komponentniveau. Modellerings- og simuleringsprogrammet Engineering
Equation Solver (EES) vil blive anvendt i kurset. Andre
simuleringsværktøjer vil indgå efter behov.
Bemærkninger:
Ud over de beskrevne kursusmål opnås også erfaring i anvendelse af
IT-værktøjer samt forskellige studieteknikker.
Mulighed for GRØN DYST deltagelse:
Dette kursus giver den studerende en mulighed for at lave eller
forberede et projekt som kan deltage i DTUs studenterkonference om
bæredygtighed, klimateknologi og miljø (GRØN DYST). Se mere på
http://www.groendyst.dtu.dk