At give en teoretisk og praktisk baggrund for formulering og
løsning af strømningstekniske problemer inden for det energi- og
maskintekniske område, herunder også strømningsmaskiner.
Læringsmål:
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
beskrive fluiders egenskaber og finde værdier for egenskaber ud
fra tabeller, korrelationer og tilstandsligninger
klassificere strømninger og dele af strømninger som laminære
eller turbulente, samt viskose eller inviskose
beregne statiske trykfordelinger, kræfter og
opdriftskræfter
formulere problemer ved hjælp af kontrolvolumener og anvende
disse til løsninger
anvende Bernoullis ligning samt af sig selv identificere
hvornår betingelserne for ligningen er opfyldt
forklare konceptet for et viskost grænselag og beregne
grænselagets tykkelse og kræfter på plane flader.
vælge og anvende korrelationer for kræfter og trykfald i både
interne og eksterne strømninger
vælge strømningskomponenter og måleteknikker til en anvendelse
ud fra karakteristikker, korrelationer og
overslagsberegninger.
udvælge relevante dimensionsløse tal for en strømning og for
strømningskomponenter samt foreslå korrelationer ved hjælp af disse
tal
definere virkningsgrader og beregne energiforbrug for
strømningsprocesser og komponenter
beskrive principper og hastighedsdiagrammer for
strømningsmaskiner som blæser, pumpe, turbine og propeller
dokumentere en teknisk beregning skriftligt på en kort og
præcis form
Kursusindhold:
Introduktion til de grundlæggende principper for bevarelse af
masse, bevægelsesmængde og energi for fluid mekaniske systemer.
Bevarelsesligninger på kontrolvolumen form. Fluid statik. Tabsfrie
strømninger: Bernoulli's ligning; Statisk, dynamisk og total
tryk; Euler's ligninger på differential form.
Dimensionsanalyse. Simple måleteknikker. Tab i rør og rørsystemer.
Grænselagsteori: Strømning over plan plade. Vingeprofilets
aerodynamik. Strømningsmaskiner.
Litteraturhenvisninger:
Fox, McDonald & Pritchard: Fluid Mechanics
Bemærkninger:
Forelæsninger er på dansk, men engelsktalende studerende kan få
hjælp til opgaveregning samt en engelsk eksamen.