At give deltagerne en introduktion til de videnskabelige metoder,
som anvendes til at analysere og løse problemer inden for det
maritime fagområde. Generelt at give deltagerne introduktion til
problemstillingen: store konstruktioner udsat for naturlaster.
Deltagerne vil herved blive i stand til at udføre beregninger af
hydrostatik og stabilitet, simple bølgeinducerede bevægelser og
belastninger, samt simple beregninger af styrkeforhold.
Læringsmål:
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
beskrive flydende konstruktioners funktion og opbygning
redegøre for flydende konstruktioners stabilitetsforhold, incl.
indflydelsen af flytning af vægte, frie overflader, m.v.
foretage stabilitetsberegninger for flydende konstruktioner i
intakt kondition
foretage stabilitetsberegninger for flydende konstruktioner i
skadet kondition
forestå en krængningsprøve med et skib og udføre de tilhørende
beregninger
redegøre for teorien for lineære gravitationsbølger
beskrive teorien for simple bølge- og responsspektre
gøre rede for kræfter fra vind og bølger på
offshorekonstruktion
udføre beregninger for bevægelser og belastninger for en
semi-sub
bestemme spændinger i en simplificeret skrogbjælke i stille
vand og i bølger
Kursusindhold:
Skibes og offshorekonstruktioners funktion og geometri, intakt
stabilitet og lækstabilitet af flydende konstruktioner,
belastninger og styrke i stille vand og bølger, elementær
bølgeteori, bølge-, strøm- og vindkræfter, vekselvirkning mellem
fluid og konstrukion, flydende platformes bevægelser i bølger,
forankring.
Teorien anskueliggøres ved øvelsesopgaver og modelforsøg.
Bemærkninger:
Obligatorisk for studerende under maskin-diplomstudiet, som følger
mekaniklinjens specialisering inden for Maritim Teknik/Skibe.
BSc forudsætningsfag for senere maritim-teknik-kurser under MSc
Konstruktion og Mekanik.