At træne deltagerne i opgaveformulering, afgrænsning, planlægning
og udførelse af et ingeniørmæssigt projekt. At træne deltagerne i
en rationel arbejdsgang ved et udviklingsarbejde udført som
gruppearbejde. At give deltagerne en dybere forståelse for et eller
flere emner inden for kommunikationsteknologi.
Læringsmål:
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
gennemføre et struktureret udviklingsforløb for et
ingeniørmæssigt projekt
kende forskel på forskellige niveauer i forløbet
udarbejde specifikation
udarbejde system- og konstruktionsbeskrivelser
implementere en konstruktion i hardware/software
gennemføre en planlagt afprøvning af en konstruktion
evaluere og give konstruktiv kritik på andres arbejder
organisere samarbejdet i en heterogen gruppe
organisere kontakt til andre grupper eller brugere i større
projekter
præsentere en konstruktion for andre
arbejde i grupper med engelsk som arbejdssprog
Kursusindhold:
I begyndelsen af kurset undervises der lidt i projektarbejde og
udviklingsmetode for et ingeniørmæssigt produkt. Derefter vælges
projekt og eventuelt delprojekter, og deltagerne opdeles i grupper
(2-6 deltagere) efter dette valg. Grupperne skal udarbejde en
detaljeret opgaveformulering/specifikation og derefter udarbejde
en skriftlig beskrivelse af konstruktionen. Forløbet opdeles i
trin, hvert efterfulgt af et review for at kunne gå videre med
næste trin. Den udarbejdede beskrivelse afleveres og skal godkendes
før 3-ugers periodens begyndelse. I 3-ugers perioden gennemføres
opbygning samt afprøvning, og den afsluttende rapport skrives og
fremlægges på det afsluttende symposium den sidste dag i 3-ugers
perioden. De mulige projekter indebærer opgaver inden for mindst et
af følgende felter:
- Programmerbare kredse (FPGA)
- Software
- Optiske systemer
Under forløbet kan det vise sig nødvendigt at gennemføre målrettet
undervisning i relevant teori, hvilket kunne være relevante emner
indenfor f.eks. optiske systemer eller praktisk design af digitale
systemer (inkl. små datamatbaserede systemer).
Bemærkninger:
Kurset er forbeholdt studerende på civilbachelorlinjen i IT og
kommunikationsteknologi. Kurset afvikles sammen med 34249, så der
vil ofte være grupper med forskelligt fagligt niveau og engelsk som
sprog.