At give de studerende indblik i den nyeste forskning og udvikling
indenfor korte optiske links og datacenter interconnects. At give
deltagerne forståelse for grundlæggende problemstillinger som
ydelse kontra omkostninger og energiforbrug samt størrelse kontra
komplexitet. At træne deltagerne i state-of-the-art analyse og i
struktureret skrivning.
Læringsmål:
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
Beskrive og forklare optiske modulationsteknikker, herunder
direkte og ekstern modulation
Beskrive avancerede modulationsformater, eksempelvis M-PAM,
QAM, CAP og OFDM
Redegøre for forskellige fibertypers optiske egenskaber, og
relatere disse til de kvav, der stilles til optiske interkonnekt
forbindelser
Redegøre for typiske optiske egenskaber for direkt-modulerede
lasere, herunder liniebredde og chirp, samt deres betydning for et
optisk kommunikationssystems ydelse
Forklare de udfordringer med hensyn til omkostninger og ydelse
der er karakteristiske for optiske interconnects
Evaluere optiske links ydelse ved hjælp af numeriske
simuleringer i Matlab og VPI
Gennemføre og præsentere en state-of-the-art analyse af et
forskningsområde
Afgrænse og formulere en problemstiling
Præsentere resultater i en form, som er i overensstemmelse med
de formelle krav til en videnskabelig artikel
Kursusindhold:
Kurset er indelt i 4 afsnit:
1. Introduktionsforelæsninger holdt af underviseren. Et antal emner
vil blive præsenteret, hvoraf deltagerne vælger et.
2. Selvstudium, hvor deltagerne udfører en analyse af
state-of-the-art indenfor deres valgte emne, og på ugentlige møder
præsenterer det for deres medstuderende. Deltagere vil på forhånd
blive udvalgt til at give feedback til præsentationerne. Denne fase
afsluttes med aflevering af en state-of-the-art rapport.
3. Projektarbejde, hvor deltagerne formulerer og afgrænser et
forskningsproblem indenfor deres emne. De studerende arbejder på
projektet ved hjælp af numeriske simuleringer. Ugentlige fremskridt
præsenteres for de øvrige studerende på ugentlige møder.
4. Rapportudarbejdelse. I den sidste fase af kurset vil deltagerne
udarbejde en rapport over deres projekt/område i form af en
videnskabelig artikel. De studerende vil i en iterativ proces blive
instrueret i struktureret skrivning, herunder at give og modtage
feedback.