Kurset henvender sig til studerende som ønsker et grundlæggende
kendskab til højspændingsteknik i almindelighed.
Undervisningen sigter mod forståelse af de vigtigste elektriske
fænomener og danner således grundlag for korrekt konstruktion og
dimensionering af højspændingskomponenter og alle andre apparater
hvor høje elektriske felter forekommer.
Eksperimentelle laboratorieøvelser suppleret med numeriske
simuleringer giver praktisk indsigt i de specielle måle- og
beregningstekniske forhold, som finder anvendelse indenfor
højspændingsteknikken, hvor høje spændinger og strømme forekommer
over et stort frekvensspektrum.
Endvidere sættes de studerende i stand til at vurdere forskellige
typer af elektriske isolationsmaterialer med henblik på anvendelse
i apparater hvor den elektriske feltstyrke er dimensionsgivende og
hvor der skal tages hensyn til ældningsfænomener af f.eks.
elektrisk eller termisk karakter.
Læringsmål:
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
Gøre rede for de vigtigste dimensioneringskriteria i
højspændingsanlæg
Beregne simple elektriske felter og vigtige
komponentparametre
Løse elektriske feltfordelingsopgaver numerisk
Forklare elektriske udladningsfænomener og estimere deres
betydning for elektriske isolationssystemer
Formulere principper for apparaters holdfasthed og relatere dem
til laboratorietests
Evaluere forskellige materialers elektriske isolationsevne
Designe systemer til generering af ac-, dc- og
stødspænding
Vælge og anvende passende instrumenter til måling af høje
spændinger og høje strømme
Kursusindhold:
Der gives en omfattende behandling af de grundlæggende mekanismer
ved elektrisk holdfasthed af gasformige, flydende og faste
isolationsmedier. Videre gives der en sammenfattende fremstilling
af laboratorieteknik med generering af højspænding samt den
tilhørende måleteknik. Metoder til at kontrollere og styre
elektriske felter anvendes sammen med numeriske beregningsmetoder
til at dimensionere praktiske isolationssystemer.
Stoffet uddybes på gruppebasis under øvelserne.
Litteraturhenvisninger:
Kreuger, "Industrial High Voltage", Delft University
Press.
J. Holbøll, ”Partial Discharges, Nature and Detection”