I dette kursus vil den studerende udbygge sin viden fra indledende
kurser i stoftransport og fluidmekanik inden for videregående emner
af speciel interesse for transportprocesser i
menneskekroppen.
Læringsmål:
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
Redegøre for modeller for fysiologiske væskers viskositet
Redegøre for og anvende teoretiske metoder til analyse af
tidsvarierende og pulsatil flow
Redegøre for og anvende teoretiske metoder til analyse af flow
i grænselag
Redegøre for og anvende teoretiske metoder til analyse af flow
ved små og store værdier af Reynolds tal
Redegøre for og anvende teoretiske metoder til analyse af flow
i porøse materialer
Redegøre for flow i forskellige organer
Redegøre for og anvende teoretiske modeller til analyse af
stoftransport
Redegøre for og anvende teoretiske modeller til analyse af
stoftransport i samspil med kemiske reaktioner
Redegøre for og anvende teoretiske modeller til analyse af
stoftransport i porøse materialer
Redegøre for stoftransports betydning i studiet af cellers
kommunikation
Redegøre for stoftransport i forskellige organer
Anvende numeriske værktøjer til løsning af komplekse
problemstillinger i fluidmekanik og stoftransport
Kursusindhold:
I kurset vil følgende emner blive behandlet gennem forelæsninger og
opgaveregning: Stationær og transient flow i Newtonske og
ikke-Newtonske væsker, Massetransport i biologiske systemer,
diffusion med konvektion, transport i porøse medier, transvaskulær
transport, reaktions- og pharmacokinetik.
Simple aspekter vil blive indøvet i opgaveregningen.
Simuleringsøvelser med finite element metoden vil illustrere de
mere komplekse aspekter af transportfænomener.
Store dele af pensum vil blive anvendt i miniprojekter om
organfunktion eller device design.
En mere detaljeret indholdsbeskrivelse findes i den engelske
beskrivelse.
Litteraturhenvisninger:
G.A. Truskey et al. Transport Phenomena in Biological Systems, 2nd
edition. Pearson. ISBN: 978-0-13-513154-1
Bemærkninger:
Bemærk at de anbefalede forudsætningskurser er anbefalede men ikke
obligatoriske forudsætninger.