Jorden tyngdefelt varierer fra sted til sted afhængigt af
undergrundens sammensætning. Variationerne påvirker jordens facon
og bevirker blandt andet at vandet i havene ikke følger en simpel
flade. Geoiden er en ækvipotentialflade som beskriver den aktuelle
nulniveauflade. På land er Geoiden nødvendig for at kunne bestemme
højder med GPS. Målet med kurset er at give de studerende et godt
kendskab til de matematiske modeller og metoder der ligger til
grund for beskrivelse af jordens geometri og tyngdefelt.
Læringsmål:
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
Beskrive et referencesystemer, rotation og fladtrykning
Anvende kuglefunktioner til beskrivelse af tyngdefeltet og
afledte størrelser
Udføre tyngdemålinger og beregne tyngdeanomalier
Beregne terræneffekter og andre påvirkninger af
tyngdefeltet
Beregne geoide ud fra tyngdedata og sammenligning med GPS
data
Beskrive satellitter bane om jorden
Beregne tyngder fra GRACE data
Anvende statistiske metoder i estimation af
tyngdfeltet
Kursusindhold:
Kursets omhandler: Jordens tyngdefelt, måling af tyngdefelt på land
samt fra fly og satellit, beregning af geoide, samt satellitter og
deres bevægelse i tyngdefeltet. Kurset har endvidere elementer i
geostatistik og estimation.
Mulighed for GRØN DYST deltagelse:
Kontakt underviseren for information om hvorvidt dette kursus giver
den studerende mulighed for at lave eller forberede et projekt som
kan deltage i DTUs studenterkonference om bæredygtighed,
klimateknologi og miljø (GRØN DYST). Se mere på http://www.groendyst.dtu.dk