Overordnede kursusmål:

At sætte de studerende i stand til, selvstændigt, at løse en kompleks instrumenteringsopgave ud fra et Aero-Space designoplæg eller måleprincip. Typiske designparametre er stringente krav til kvalitet, præcision, levetid, robusthed, internationale normer og evt. specifikke krav om hensyn til omgivelserne. Ud fra dette design- og analysearbejde realiseres dele af instrumentet i laboratoriet, således at instrumentkonceptet kan verificeres. Sigtet er, at de studerende kan udnytte erfaringerne fra kurset inden for luft- og rum-fart, robot- og mediko-teknik samt militære og andre højkvalitets instrumenteringssystemer.

Læringsmål:

En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:

• Designe et instrumenteringssystem til rumbrug
• Udlede design drivere fra et sæt af komplekse krav og forudsætninger
• Udlede design specifikation fra missions krav og drivere
• Analysere og rangordne forskellige designs mht PA aspekter
• Analysere og rangordne forskellige designs mht QA aspekter
• Vurdere et instrument design mht kritiske design parametre
• Analysere og kvantificere det opnåede designs ydeevne
• Optimere instrumentdesignet mht. robusthed og autonomi
• Optimere instrumentets struktur og komponentvalg mht operation under rumforhold
• Optimere et design for robusthed i forhold til opsendelse og operation i rummet
• Designe en test og verifikationsstrategi for det valgte design

Kursusindhold:

Kurset består af en teoretisk del, hvor principper, metoder, normer, systemkrav og verifikations-metoder for aero-space udstyr o.l. gennemgås, samt af en praktisk del, hvor de studerende i hold danner et "ingeniør-team", der skal løse en praktisk opgave. Da opgaverne
stammer fra afdelingens løbende satellitprojekter er det hensigten, at de studerende igennem deres arbejde skal løse problemer eller udvikle metoder, som senere kan finde anvendelse på satelliter. Da et ingeniør-team både skal løse opgave-specifikke problemer og bevare systemoverblikket, indeholder den teoretiske del dels en grundig indføring i system-engineering aspekter, dels en specifik gennemgang af generelle design drivere såsom termisk design og kontrol, shock og vibration, EMC, ioniserende stråling og kemiske påvirkninger; men hovedvægten lægges på instrumenttekniske design drivere, som udover de direkte elektriske og fysiske interface specifikationer, omhandler effekt og masse styring, redundans, autonomi og fejltolerans. Da de metoder og normer samt den arbejdsform, der behandles og anvendes, er generelle for højtydende systemer, giver kurset ikke blot kompetance inden for aero-space, men også for andre højtydende instrumenteringssystemer, f.eks. indenfor medikoteknik.

Bemærkninger:

Ved undervisningens start, bliver klassen præsenteret for temaet for årets opgave. Klassen deles derefter i teams der tilsammen skal løse opgaven, dvs. et vist overlap mellem teamene vil være ønskeligt. Tilknytningen til et team vil typisk være baseret på oplæg, personlige preferencer og erfaring samt tidligere uddanelse.

Mulighed for GRØN DYST deltagelse:

Kontakt underviseren for information om hvorvidt dette kursus giver den studerende mulighed for at lave eller forberede et projekt som kan deltage i DTUs studenterkonference om bæredygtighed, klimateknologi og miljø (GRØN DYST). Se mere på http://www.groendyst.dtu.dk

Kursusansvarlig:

John Leif Jørgensen , Bygning 327, rum 122, Tlf. (+45) 4525 3448 , jlj@space.dtu.dk