Kursets mål er at introducere den studerende til teorier,
analysemetoder og signalbehandlingsalgoritmer for signaler
defineret i kontinuert tid og i diskret tid. Disse signaler er
essentielle i relation til kommunikationssystemer, elektroniske
produkter og informationsteknologiske systemer, herunder
telemålingssystemer. Endvidere trænes brugen af
programmeringssproget Matlab.
Læringsmål:
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
Definere og analysere lineære systemer.
Kategorisere periodiske og aperiodiske signaler i kontinuert
tid og i diskret tid.
Bestemme Fourier spektre af periodiske og aperiodiske signaler
i kontinuert tid.
Bestemme Fourier spektre af periodiske og aperiodiske signaler
i diskret tid.
Anvende regnereglerne for Fourier Transformationerne.
Anvende beregningseffektive algoritmer til transformation
mellem tids- og frekvensdomænet.
Vurdere aliasing og vælge samplingfrekvens under hensyn
hertil.
Udføre grundlæggende former for signalbehandling, fx
filtrering, korrelation, modulation.
Udnytte sammenhængen mellem de forskellige Fourier
transformationer.
Anvende en række metoder til estimation af effektspektre.
Definere stokastiske signaler og deres spektre.
Anvende Matlab til system- og signalanalyse samt
signalbehandling.
Kursusindhold:
Dette kursus drejer sig om lineære systemer og signaler i
kontinuert tid og diskret tid: linearitet, impuls- og frekvenssvar,
Fourierrækker, Fourier Transformation, Diskret Fourier
Transformation, Diskret Tid Fourier Transformation, effekt spektre,
Nyquist sampling frekvens, FFT, stokastiske signaler, Matlab.
Litteraturhenvisninger:
"Selected Chapters from Concepts in Systems and Signals",
Pearson, ISBN 978-1-78399-685-8
(baseret på John D. Sherrick, "Concepts in Systems and
Signals", 2. udgave)